~New Boy~

5.

De sidste par dage, havde jeg pjækket.
Jeg skammede mig. Hvorfor turde jeg ikke. Det føltes så slemt.
Men i dag har jeg tænk mig at tage afsted. Jeg satte mit hår, og lagde en naturlig make up.
Jeg tog mine yndlings shorts på, og en hvid løs tank top.
Løb ned af trappen, og ned forbi køkkenet. Snuppede en toast, og fik fat i mine nøgler.
Jeg hoppede nærmest ud til min cykel, svingede mig op på den, og begyndte at cykle.
Hvad skal jeg dog sige til ham? Jeg kunne høre mit hjerte dunke.
Jeg stoppede.
Jeg var ved skolen.
"Shit" Jeg sagde det lavt, for mig selvom der sikkert var nogen der hørte det. Jeg havde en irreteerne kilden i maven. Pludseligt var der en som "angreb" mig bagfra.
Jeg fik et mega chok.
"Hej Smukke!" Det var Amanda. Hun lød meget ivrig.
"Hej dejlige" Jeg var glad for at se hende.
"Hvor har du været?" Hun så spørgene på mig. Jeg prøvede at lyve.
"Mine forældre tog mig med hjem, til mine bedsteforældre," Jeg havde det bestemt ikke godt, med at lyve for hende. Hun var min bedste ven. Der føltes forkert.
Da klokken ringede, begyndte min nervøsitet igen. Jeg prøvede på ikke, at vise det. Mine øjne flakkede hen over klassens borde. Dylan var der ikke. Godt. Jeg satte mig ned, ved mit bord. Mine fingre famlede, rystende, efter mine matematik bøger.
Bum.
Dylan var kommet.
Det virkede ikke som om, han ville sige noget. Det var sådan set bare godt, for jeg ville egentligt heller ikke i kontakt med ham.
Da vi havde fri, skete det.
"Hvorfor undgår du mig?" Han virkede vred.
"Jeg undgår dig ikke," Jeg bed tænderne sammen.
"Okay. Så siger vi det. Du har bare ikke sagt en SKID til mig!" Han hævede stemmen.
Jeg prøvede på, at snige mig væk. Det gik ikke..
"Du skal ikke ignorer mig! Svar mig Rose!" Han faktisk råbte af mig.
Han skal ikke råbe af mig!
"Lad mig være! Okay?" Jeg havde selv råbt, der.
"Det kan jeg ikke." Han dæmpede stemmen.
Jeg stirrede, med store øjne på ham.
"Jeg kan ikke få dig ud af mit hoved," Han bed sig i underlæben.
Han kunne lide mig.
Jeg ved ikke hvorfor, men jeg var faktisk glad. Meget glad.
"Undskyld."