Eventyr

Den lille kartoffel...

Det var en kold december dag. Sneen dalede nåde så fint ned, i den lille landsby. Juletræssælgerne pakkede deres ting og vendte snuden hjem mod deres familier. Små børn der grad fordi de ikke måtte få det legetøj de har set i butikken. De aner sket ikke hvad der under det pyntet træ derhjemme venter dem.

I en lille skøn grønhandel, lå en lille kartoffel. Det eneste den ynskede til jul, var at finde en familie der vil elske og holde af den stakkels lille katoffel. Men ak, hvorfor skulle nogen dog ville have mig, jeg er bare en lille biskidt katoffel, tænkte den lille kartoffel.

Men da den lille kartoffel kiggede op, så den en lille pige son pejede på den, og siger "åhh moder den må vi have". Moren tog fat om den lille kartoffel og tog den ned i en brun pose. Den lille kartoffel havde aldrig været så lykkelig i hele sit liv.

Da den lille kartoffel kom ud af posen, var den i et stort smukt rum. Der var et par andre katoffler rundt om. Den lille kartoffel glædede sig allerade til at skulle bo med denne skønne familie. Aldrig i mit hele liv har jeg været så glad som jeg er nu, hvad med jer? spurte den lille katoffel glad, men de andre kartoffler kiggede bare mærkeligt på han.

Efter et par timer hvor den lille kartoffel havde været i huset, var den allerade sikker på at det var den ratte familie for den og at de elskede denlige lige så meget som han elskede dem. De havde taget dens beskitte tøj af og puttet ham i bad med de andre kartoffler. De andre kartoffler blev mere og mere triste for hvert minut der gik. Den lille kartoffel kunne slet ikke forstå hvorfor, var de slet ikke glad for at få en familie?

puuhaa... nu var vandet begyndt at blive lidt for varmt for den lille kartoffel. Jeg vil gerne op nu, sagde den lille kartoffel. Hældigvis for den, blev de lagt hen i en dejlig kold skål. Den lille kartofel føglte sig helt blød i kroppen.

En kartoffel som lå ved siden af, sagde pludselig " det er godt du tager det så pænt". Hvad mener du? spurte den lille kartoffel. Ved du slet ikke hvad der skal ske nu? spurte den anden kartoffel. Nej hvad? spurte kartofflen. De spiser os, og det er sådan livet ender, sagde en helt tredje kartoffel.

Den lille kartoffel blev så frygteligt forvirret. Den var ikke klar til at slutte livet nu, der var så meget den gerne vil nå. Nej det kan ikke være sandt, de elsker mig, de vil ikke spise mig, sagde kartofflen. Sådan er livet som kartoffel altså desværre, sagde en anden kartoffel.
Den lille kartoffel kunne ikke forstå det. Det var jo nu den skulle leve lykkeligt til dens dages ende. Men sådan noget sker vist bare kun for prinser og prinsesser.
Men den lille kartoffel ville ikke ende sit liv ulykkeligt. Den sagde til sig selv "måske var det ikke hvad jeg forventet der ville sker, men måske er det bedre. Jeg vil helere leve et lykkeligt liv med min rigtige familie, end jeg vil leve her med en familie som ikke elsker mig rigtigt."  Den lille kartoffel levede lykkeligt efter sine dages ende.

___________________________________________________________________________________

Det var så mit første eventyr. Håber i kunne lide det. <3