Lægen

Den første besked

Første gang jeg mødte ham var jeg egentlig i et forhold. Jeg var lige blevet student og havde mødt en okay interessant fyr, Johan, til et studentergilde oppe nord for København. Johan og jeg faldt i snak og endte med at tilbringe sommeren sammen. Vi havde det godt. Han var god ved mig, og det havde jeg brug for på det tidspunkt. Jeg var træt af useriøse fuckboys, der kun viste halv interesse for mig. Nå, men Johan og jeg blev kærester. Jeg havde det egentlig lidt mærkeligt med hele situationen: Vi havde ikke kendt hinanden særlig længe og var begge lidt halv-berusede, da han spurgte mig om jeg ikke ville være hans kæreste. Jeg havde godt set den komme, men jeg følte alligevel, at det var noget barnligt noget at spørge på den måde. Det minder mig lidt om de breve, man plejede at sende til klassens sejeste fyr - "Vil du være min kæreste. Sæt kryds: ja, nej, måske." Alligevel var ordet, der forlod min mund, "ja". Og så var vi kærester. Lol. Forholdet gik fint den første måned, men stille og roligt begyndte det at irritere Johan, at der var så mange drenge, der hele tiden skrev til mig. Jeg har altid skrevet med mange drenge. Ikke nødvendigvis fordi jeg ville noget seriøst med dem, men mere fordi jeg kunne. Og jeg kunne lide tanken om, at de kunne lide mig, men at det ikke var gengældt fra min side af. At jeg havde kontrollen. Johan var halv franskmand. Han mor var dansk og hans var fransk. Jeg har altid elsket Frankrig: sproget, maden, moden. Det var selvfølgelig et kæmpe plus, at Johan snakkede fransk. Sommetider ville han sige et eller andet til mig på fransk, som jeg ikke fattede noget af, men alligevel var det bare så frækt. En dag var vi hos Johan. Han havde lige trænet og skulle i bad og spurgte om jeg ville med. Normalt ville jeg sige ja og vi ville have sex i badet, men jeg havde menstruation, så jeg tænkte det var bedre at skippe. Han forstod hentydningen og gik i bad. Mens Johan er i bad sidder jeg bare med min mobil, og underholder mig selv. Jeg tjekker instagram. Scroller ned, liker nye opslag. Efter jeg har tjekket alt det regelmæssige, tjekker jeg mine DM's. Jeg får ca 20 nye DM's hver dag, mest fra drenge. En eller anden Allan Nielsen har skrevet "Wow du ser sød ud". Hans bruger er privat, men jeg kan se hans profilbillede, som er et billede af ham, der poser i et spejl, og han ser mærkelig ud. En anden skriver "dejlig", hans profilbillede er bare en kat. Men så ser jeg en tredje, der ser interessant ud. Han har svaret på min story, og spørger om jeg kender nogle gode sol-spots i københavn. Jeg går ind på hans profil. Den er ikke privat - godt tegn - jeg bladrer gennem hans billeder. Jeg kan se, at han førhen har boet i Jylland. Jeg bladrer videre. Et billede af ham iført en hvid skjorte, der holder et diplom med teksten "Endelig færdiguddannet læge". Læge. Jeg smager på ordet. Jeg kan høre, at Johan stopper bruseren, så jeg ved, at han snart kommer ud. Jeg kigger videre på profilen. Jeg synes han ser godt ud. Han er muskuløs og er tydeligvis ikke fra Danmark, han må have nogle gener fra syden, for hans hudtone minder meget om farven af en karamel. Han har lange øjenvipper, mørkt hår, der er semi-kort i siderne og med få, lette krøller på toppen. Han ser ikke bare godt ud. Han ser virkelig godt ud. Og han har skrevet til mig. Jeg ved jeg ikke har meget tid tilbage, før Johan kommer. Noget instinktivt i mig har lyst til at svare ham, så det gør jeg. Jeg skriver "Sol-spots, dem kender jeg mange af. Elsker du også at sole dig?". Send. Johan kommer i samme sekund ind på værelset. Jeg slukker hurtigt min mobil og ligger den, så skærmen vender nedad. "Hej skat, hvordan var badet?", hører jeg mig selv sige. Men jeg tænker kun på Lægen og på hvad hans svar bliver.