Vi sank næ¦rmest nedad og jeg spekulerede på om vi nogen sinde ville ramme bunden og om man kunne komme op igen hvis man først ramte den. Trykket på mit bryst blev større og jeg vidste at jeg blev nød til at få Audrey med op ellers ville jeg ende ligesom hende alene for altid på vej mod bunden af et bundløs hul... Vi svømmede og svømmede samtidig med at trykket for brystet blev større og større og ligesom jeg troede jeg skulle eksplodere nåede vi overfladen. Vi brød igennem overfladen. og befandt os i køkkenet. Audrey åbnede øjene og jeg faldt sammen. Mp.