"FUCK DU BARE TIL VENSTRE OG HØJRE! JEG HÅBER DU BLIVER RAMT AF KLAMYDIA!" Måske skulle jeg ikke have sagt det? Whatever, hun er fandme irriterende. "Fucking Barbie dukke." Mumler jeg, mens jeg er på vej væk. Jeg vil sikkert få masser af ballade, men jeg overlever nok. "Godt sagt, Mini Mig." Jeg sukker da jeg kender den irriterende stemme alt for godt. "Mit navn er Adrianna," hisser jeg af ham. "Det er det samme, men jeg skulle bare sikre mig om, at hvad du så igår er imellem os, ikke?" Jeg stopper op, mens jeg kigger ned og tænker mig om. "Og hvad hvis jeg ikke vil holde det mellem os? Hvad vil det gavne mig? Jeg mener du kunne jo gøre noget for mig, så vil jeg da holde mund. Men du kender mig, jeg har en stor mund." Han kigger på mig, med øjne der tryller mig om at stoppe. "Kommer det til at gøre ondt?" Sukker han. "Sikkert." Siger jeg og kigger djævelsk på ham. #HØJESTE RANK 1 I HUMOR!! TUSINDE TAK# #HØJESTE RANK 1 I TEENAGE FIKTION TUSINDE TAK (6-5-18)#

Fem år siden... For fem år siden gik det hele galt... Min far døde. Min mor drak sin sorg væk og gav mig skylden for hans død. Jeg boede ikke hjemme i perioder, for hun skulle hele tiden på afvænning. Jeg begyndte til kampsport uden min mor vidste det, og jeg babysittede for at få råd til det. Alt i alt havde jeg et lorte liv. Men det var lige indtil den dag, jeg var ved at blive kørt ned. Den dag ændrede alt. HAN ændrede alt.