"Nej, nej, nej!" Han ruskede i hende, panikken fik det bedste af ham, "Næste gang.. Er det dig der dør" Sagde hun hæst og lukkede sine øjne i. Hendes hæse og hurtige vejrtækning stoppet og det samme gjorde Hades' hjerteslag. Alt stoppede, det var som om verden stod stille, som om alle holdt vejret. Men hele verden begyndte igen efter Hades' piercenede skrig der var blandet med et brøl. Han holdte hendes krop tæt ind til sig men ingen af guderne hørte hans skrig efter hjælp, ingen rakte ham en hånd. Han var efterladt der, alene med sin døde soulmate.

Han løftede op i drengens krave. Og viste et ansigt der kunne få selv den hårdeste mand til at skrige i rædsel "Aldrig rør nogen på den måde igen, min dreng. Ellers kommer jeg efter dig" Han tog fat i bamsen og smed drengen fra sig. Manden gik i hug foran pigen, hun snøftede og tog fat i bamsen. "Tak" Hviskede hun og krammede ham. Manden frosset fast, han mærkede noget mod sit bryst. Hans eget hjerte slå mod hans bryst. "Hvad hedder du?" Hun så op på ham "Ash" Hun sendte ham et smil. "Hyggeligt at møde dig Ash, jeg er Lucifer" "Ligesom djævlen?" Hun lød meget glad. Han grinede "Ja ligesom djævlen"

"Her" Han kiggede ned på den blå blomst hun rakte ham. Vinden blæste kraftigt og rev hendes hætte af. Det lange brune hår farede til alle sider, de store blå øjne så op i hans kolde grå. "Selv døden har brug for lidt glæde" Han tog imod blomsten "Tak" Mumlede han, hun smilede stort til ham og grinede.