Skæbnens klad

månen står på sit højeste. Jeg kigger på den store lyse ting. Bilen kommer tættere og tættere. Jeg har ikke set den. Eller hørt den. Jeg høre kun en sang. Det er som en flydende sang. Sangen skærmede mine andre sanser. Bilen dyttede for sidste gang. Den rammer mig med fuld kraft. og jeg bliver slynget 2-3 meter væk. Alt bliver til en sort masse for mit blik. Men sangen er der stadig. Men dengang synger den ikke. Det er en mild stemme der snakker 'hørt er hørt. Stemmens sang lever i børn af månen. Kun få kan skam høre. Find din skæbne ved den dødes skov'