Olivia spiller tetris ligesom en hver anden, indtil hun spiller mod en dreng, som pludselig får større betydning for hende, end hvad hun lige havde regnet med. Lad spillet begynde... //Højeste: #1 i fan fiktion// Startet: 4. September 2017 Afsluttet: 13. Juni 2018

*Ikke rettet endnu, så stavefejl og grammatikfejl forekommer* Uddrag: Jeg tager min mobil frem. 2% "wtf, lort" mumler jeg for mig selv. Jeg skynder mig ind på google maps og taster adressen på lejligheden ind. 1½ time væk. I bil. Som om det ikke skulle være nok så begynder det også at regne. Jeg skynder mig henunder et træ i nærheden og ringer til min far men i det jeg trykker på hans navn går mobilen i sort. "Selvfølgelig" siger jeg opgivende til mig selv og kigger op. Jeg kigger mig rundt omkring men kan ikke genkende noget og der er ingen mennesker i syne. Kun en hal og parkeringspladser men ingen biler. Jeg tager rygsækken af og finder jakken frem til Daisy, jeg giver hende den på og vi går hen mod hallen. Der må jo komme nogen på et tidspunkt. Jeg står i mine tanker, da Daisy begynder at gø ad en fyr som går forbi os. AN: Dette er en fanfiktion om Mathias Gidsel dermed er ALT fiktion

Jeg har aldrig grinet eller snakket, jeg kan ikke lide min stemme, jeg har en far men han Har prøvet at voldtage mig så blev sent på en sindsyg anstalt, fordi jeg ikke ringede eller Noget. Men en dag bliver alt forandret

Den handler om y/n og draco self Y/l/n og malfoy familierne har været venner længe men y/n og draco har aldrig rigtig kunne lide hinanden Men så skal familien y/l/n holde jul i malfoy manor. Der kan jo ske mange ting. I må meget gerne give en stjerne hvis i kunne lide kapitlerne✨det giver mig motivation til at skrive videre

Det handler om Draco Malfoy og Y/N Snape venner siden første år. Men hvad sker der når de kommer tilbage til 4 år. Vil venskabet holde når følserne kommer i spil... Bogen handler mest om deres fritid på skolen og ikke så meget om timerne. Startet - 14/1/21 Afsluttet - 24/8/21 #1 harrypotter #1 slytherin #1 dracomalfoy #1 snape #1 weasley #1 Draco

NB: Dette er 3'eren til What Makes You Beautiful, og 2'eren til Don't Forget Where You Belong. Læs de bøger, før du læser denne, for at kunne følge med. Rose er gravid, men Harry tvivler på, at det er ham, som er faren. Hvad sker der så, da Rose får overbevist Harry om, det er ham, som er faren? Kan glæde forvandles til sorg på under 2 sekunder?

Sæson 1: ham... Jeg løb ned af gangen. Jeg stødte ind i en, jeg kiggede op. Nej nej nej! Det var martinus! Han måtte ikke se mig sådan her Sæson 2: bare bedste venner? "Ja vi kyssede... jeg er ikke stolt..." Tager det en drejning i fanny's live når Martinus går ned på ét knæ?

Disclaimer: This story is not mine I just copied it on Fanfiction.net,for reading purpose. Original author is metamocry

Follow Steve and Adelaide Rogers as they continue their journey in life. When Steve and Adelaide first woke up in a more modern and advanced time, they thought that the war was over. As they soon realized it was not over. In fact, the Civil Wars are just beginning. Read as Adelaide faces the struggles as the storm approaches just over the horizon; but also see the blessings she and Steve gain as they raise their young handicapped son Archer. If you have not read Books 1 & 2, I suggest you do so. If you don't you may end up very confused. All rights belong to those brilliant people who originally created Marvel comics and it's characters. I do not own any of the characters or story lines, unless it is altered by myself. Isabel Marie Barton AKA Banshee belongs to LadyWinterSoldier I do however own Adelaide Bethany Barnes/Rogers and all other characters in the story.

!!! Jeg er i gang med at rette for stavefejl osv, men jeg kan desværre ikke rette på handlingen;// Jeg skrev denne historie i slutningen af 6. og i starten af 7., så altså... det er ikke det bedste HAHA!!! Jeg hedder Nicole, jeg har været hjemme løs siden jeg var 13, men da jeg blev 15 blev jeg opdaget af politiet. De sendte mig til et børne psycho hospital/ hjem, og der har jeg boet siden. Jeg er 18 snart 19, og jeg er ved at blive træt af at bo her. Jeg er stum, det vil sige at jeg ikke taler. Jeg kan godt, jeg har bare ikke gjort det siden jeg blev hjemme løs.