Jeg føler bare ikke det sammen for ham- Marcus og Martinus

Jeg er normal... eller det siger folk i hvert fald. Men det er kun fordi folk ikke kender den rigtige mig. Jeg er træt hele tiden, og jeg ved ikke hvorfor. jeg er ked af det hele tiden, jeg ved ikke hvorfor. jeg er sur hele tiden, og gæt en gang, jeg ved ikke hvorfor... eller jo det gør jeg. Men jeg er ikke ligefrem stolt af det. Han forlod os bare, altså min far. Han skred bare uden at sige noget, ingen ved hvorfor. Jeg prøver at virke glad men jeg må indrømme det er pisse svært. det gør det lidt nemmere når Marie altid vil være ved min side.

Jeg er 14 år gammel, mit navn er Karoline. Jeg kommer fra Oslo i Norge. Jeg bor i en kæmpe lejlighed med min rige mor Anita og min tvillingebror Magnus. Vores far rejste fra os da jeg var 10. det er snart 5 år siden, men jeg husker det stadig som om det var i går vi kom hjem fra skole og så at han var væk.
Men hvad sker der når de flytter? Hvad sker der når Magnus får nye venner, og vender op og ned på alt? Hvad gør Karoline med nye venner? Og er de gode for hende? Find ud af det.