Jeg var ikke langt i min levetid, men én ting vidste jeg; Livet, var ikke altid fair. - (Uddrag) En varm flade strøg min hals og jeg vendte mig instinktivt om. Jeg blev mødt af et par grønne øjne med et kækt glimt. "Forhelvede Marius! Du bliver nødt til at stoppe det der," udbrød jeg og daskede ham på skulderen. Han kiggede på mig igen, og jeg kiggede på ham. Rødt hår fangede min opmærksomhed, og jeg kiggede Marius over skuldrene for at se Brill. Hun hed egentlig Brillant, men hun ville ikke have vi kaldte hende det. - Stay safe!All Rights Reserved