Eir

Mit sind er fuldstændigt tømt for tanker udover at klatre og komme højere op. Skyggemenneskernes lyd er ikke som andres væseners. Det er en blanding mellem en knurrende kat og et dødsskrig. Det er den bedste beskrivelse jeg kan give på den lyd, der lyder fra væsnet, da den opdager mig på vej op i træet. Lige, da den løber hen mod træet, når jeg lige akkurat at flytte foden inden den fat i den. Den skriger og jeg kigger på dens store mund, som snapper efter mig. Tågen bliver tættere og tættere rundt om træet. Den stammer fra skyggemenneskets mund. I stedet for savl, som fra en stor hund, savler den tåge. Det er derfor, at tågen bliver tættere om træet. Dens opspilede øjne er helt røde. Hvorfor har jeg ikke hørt om dens øjne før? Jeg har aldrig set så ulækkert et væsen før. Normalt er dyr med pels dem jeg bedst kan lide, men det her dyr giver mig kuldegysninger.

Kom med på fortællingen om hovedpersonen Eir og de mange væsner, som hun møder på hendes vej. Det en historie om venskaber og kampen for retfærdighed i en stamme, hvor ligeværdighed er ikke eksisterende.