Snekuglen

~Han kunne føle hans hjerte banke hurtigere og hurtigere, og med en dårlig fornemmelse ledte han gennem glasset. Isen inde fra kuglen havde gjordt tæppet gennemblødt, og som isen smeltede, forsvandt alt håb fra ham. Han lagde sig på det våde tæppe, en tåre efter den anden, langsomt trillende ned af hans kind og på end af de flotte glasstykker. Et øjeblik af stilhed i ramte alle i nærheden, sneen stoppede med at falde, og flammerne fra pejsen blev tavse. Han hørte døren knirke, som den åbnede sig~

-Beedee_Moonlight