Snit, snit og snit

I virkeligheden er vi alle sammen bange for at vise os selv. Vi er bange for hvad og hvem vi er. Vi er bange for forandringer, vi lever i skyggerne på hinanden. Kun få personer, som skiller sig ud. Dem burde alle være som, det er dem der skaber alt.

Det er det min storebror altid prægede for mig, da jeg var helt lille. Han ville have jeg skulle udfolde mig, og skide på andres mening.

Min storebror var tæt på at begå selvmord. Han er ældre end mig. Han gad ikke at finde sig i mere, så han truede bare kommunen med at han ville i plejefamilie, ellers ville han begå selvmord.. Min mor har sagt han var et vrag til sidst. Han forstod alt det der forgik, og kunne ikke holde ud til at være hjemme mere.. Hans vennekreds var heller ikke godt for ham. De røg alle mulige slags stoffer og drak næsten hver weekend. Heldigvis i hans nye familie er han blevet den normale Thomas igen.