Labyrintens spil

Uddrag;
"Nå, tør du så?!" Hånede folk omkring mig. De omringede mig langsomt, i form af en stor cirkel, der blev mindre og mindre. "Tør du?!" Bliver de ved.
"Ja!" Får jeg endelig råbt ud. Alle tager et skridt tilbage. Jeg kigger på alle med hadefulde øjne. "Selvfølgelig gør jeg det! Hvem fanden regner I mig for?" Spørger jeg derefter. De tager endnu et skridt tilbage. Jeg kan godt virke lidt hård lige nu, men man må vise hvem der bestemmer. Jeg baner mig hurtigt vej gennem massen af mennesker. Går med bestemte skridt. De skal ikke tro jeg ikke tør noget. De skal se mig som den modige, selvsikre og selvstændige pige. Den der ikke frygter. Den der ikke bare løber væk.. igen.
Jeg skubbede døren hårdt op. Bag mig kunne jeg høre folk hviske. Sikkert om det jeg skulle stå ansigt til ansigt med.

Et monster er gemt iblandt os.