Ham - jeg aldrig fandt

"Jeg elsker dig.", Karen havde endelig mandet sig op til at sige det. Hendes hjerte bankede hurtigere end en leopard der lige havde skuet et andet dyr i ørkenen, som den var løbet efter. Han stod og kiggede ud i luften som om hun ikke havde sagt noget. Han manglede bare at sige de fire magiske ord.
"Jeg kan ikke sige i lige måde. Jeg elsker ikke.", sagde han. Det undrede Karen hvor meget selvtillid han havde da han sagde det. Hvordan kan man ikke elske? Hun havde endelig troet at han var Ham.
"Hvorfor elsker du ikke folk?", spurgte Karen. Lyden fra hendes mund blev helt skinger og lys.
"Lad os vende spørgsmålet om. Hvorfor elske og hvorfor alt det der kærligheds fis?"
"Fordi kærlighed er det tætteste os mennesker nogensinde kommer på magi."

Kærligheden. Hvis bare den var let at finde. Alle siger at når man har fundet den, er der ikke noget man prioritere mere end det. Men hvor finder man den? Nok ikke på et loppemarked, eller måske gør man? Finder man nogensinde den eneste ene, eller er det noget folk siger for at føle sig bedre tilpas. Der er ikke andet at gøre end at finde ud af det.
Karen Marie tager kampen op. Hun er på det bedste stadie af sit liv, men hun mangler noget. Kærligheden. Alle hendes veninder render rundt med sin kæreste, derfor bruger Karen Marie meget af sin tid alene eller sammen med Mathias. Hendes venner tager på dobbeltdates med deres kærester, og det ville Karen også gerne kunne. Som en 18 årig pige, prøver hun at finde Ham.