1939

Jeg styrtede gennem den gamle by. "Hvorfor kunne han ikke bare lade mig være?" Skreg jeg inde i mig selv. "Den gamle mand er jo 37 år gammel, hvor er han dog bare klam!". Han var vel sød nok, men så ikke mere, tænk at ville være kærester med sådan et lille barn som mig! ADD! Vi er dog heldigvis ikke kærester. Jeg kiggede omme bage mig, men uheldigvis, løb han stadig efter mig. Jeg løb bagom apoteket, her ville han ikke finde mig! Men så snedig som han var gjorde han. Jeg skreg af livet løs, og sprintede afsted. Jeg snublede over en høj kantsten, og faldt. Han tog fat i mig, og rejste mig op, og havde godt tag i mine skuldre så jeg ikke kunne slippe væk.

"Du er ikke som andre piger, Ingeborg" Sagde han stille. "Vil du høre en hemmelighed? Jeg er en frø og hvis du kysser mig, bliver jeg til en prins!" Han begyndte langsom at kysse mig, som om han ville sluge mig som en lang frø, med sin lange klamme tunge. "Dit svin!" Skreg jeg, og gav ham en lussing.