Bladet

Bladet risler i vinden og giver en forståelse af livet i en fast, forståelig og smertelig form. Kuldskær og fast. Øsende og kold. Ingen ved det. Det er ikke til at vide. Et pust i mørket og det afknækkende bølgede blad baner sig en tur ned gennem den bølgende strøm af vinden.
Det lander blødt i min hånd og falder let ned på bordet foran mig. Ingen vil nogensinde få at vide, hvor dette har været. Hvor dettes liv er startet eller hvor det er sluttet. Ingen vil nogensinde få at vide, hvor dette blads rejse. Ikke ingen gang jeg, for bladet kan ikke fortælle, hvilket gør det en smule vanskeligt, men det kan jeg, og jeg er klar på at gøre et ihærdigt forsøg på det.