Stuck In Gentofte

Det giver et lille ryk, i toget før det standser. En utydelig stemme skærer gennem højtalerne i loftet, og informeres passagerne om vi er ankommet til stationen. Jeg trækker tasken op på skulderen, og bevæger mig akavet gennem mængden af mennesker, der stiger ind og ud af toget. Stemmer suser forbi mig og mennesker støder ved uheld ind i mig. De bevæger sig hurtigt videre med en kort, ligegyldig undskyldning. Mine negle bore sig ind i min hud, fra det stramme greb om stroppen på min taske. Jeg har lyst til at sætte mig ned og græde, der er folk overalt! Jeg sætter farten op, og kigger i panik efter et stille sted. Alt går så hurtigt, og de forbipasserende mennesker bliver trukket ud i et. Mit hjerte pumper afsted. Før jeg ved af det, rammer jeg ind i noget hårdt. "Av." Han grupper sin skulder, og kigger forundret ned på mig. Med et, mærker jeg mit hjerte stoppe.