Døden er skræmmende, meningsløs, uhyggelig og fascinerende. Jeg var både bange for den, men også fascineret af den. Er den fredfuld. Er den pinefuld. Kommer der en engel ned til os for at vise os vej til paradis. Kommer vi ned i et helvede, hvor vi bliver straffet for hver fejl vi har begået. Skal vi bare lade naturen gå sin hårde gang og bare sidde derhjemme og drikke te og vente på døden. Er der en anden måde. En måde vi kan blive her for evigt. Eller skal vi gøre det kort. Kortere end det i forvejen er. Skal vi se det som noget smukt eller rædselsfuldt. Skal vi sørge over vores tab, indtil det bliver vores tur. Eller være lettet for at et familiemedlem eller ven har fået et tungt byrde løftet af skuldrene og kunne stilne hen i uvisheden. Ingen ved det. Det er det alle stiller spørgsmålstegn ved. Og hvis jeg havde vidst at døden ville have så stor effekt min nærliggende fremtid, havde jeg nok handlet anderledes.