Mermaid

Alle har en start og en historie, her vil jeg fortælle dig min. Jeg er ikke en normal pige, jeg er anderledes fra andre piger. Det har jeg altid været, jeg er adopteret, jeg ved ikke hvem mine forældre er eller hvor de er, men jeg ved jeg savner dem selvom jeg har nogle fantastiske plejeforældre og en dejlig pleje lillesøster, savner jeg stadig mine forældre, jeg føler mig så anderledes i forhold til min plejefamilie. Mine plejeforældre har sagt at jeg var på en tømmerflåde, fra det drukne skib kosta Da La Rosa, jeg var helt spæd ca kun 6 måneder gammel der. Så jeg har aldrig kendt mine forældre og de er sikkert dødede. De sagde også, det var underligt der var ikke sket mig noget, det var som om havet beskyttet mig på hele turen til land.

Madelyn! Jeg vil ikke miste dig igen, kom nu lyt nu til mig. Jeg elsker dig Madelyn!!!
Det var en fejl, en dum dum fejl. Giv mig ny en chance for at bevise at jeg elsker dig.

Brooklyn stop nu, hun kommer ikke frem af det. "HOLD KÆFT Aiden, det var din skyld hun flygtet til at starte med"Der var stilhed imellem os i noget tid, jeg kunne ikke læse Aiden, han er så ulæselig. Aiden brød stilheden og begyndte af råbe af mig. "Når var det min skyld!, dig som hun så åbenbart holder så meget af, svigtede hende, misbrugte hendes tillid, ødelagde båndet mellem jer to, dig som gjorde det mod hende...