”Det er ligesom himlen eller paradis – samme princip, men tusind gange bedre."
Spændingen i hendes søde stemme forvirrede mig mindst lige så meget som ordene.
"De sagde, at din dosis skulle sættes ned, hvis du begyndte at se ting, der ikke fandtes, så måske-"
"Hvorfor forstår du det ikke? Jeg ser ikke ting, der ikke findes," afbrød hun mig ivrigt, hvorefter hun mindst lige så ivrigt fortsatte – dog med et spændt smil på læben. "Floden findes, Harry. Jeg er dernede hver dag."
Jeg bed mig i læben over hendes ord, så jeg ikke ville komme til at sige noget, der ville fjerne det smukke smil fra hendes læber.
"Okay," mumlede jeg, inden jeg tog hendes smalle og kolde hånd i min og roligt fortsatte. "Så fortæl mig om floden, så jeg kan forstå det."
• inspireret af sangen Riverside – Agnes Obel •
Rose har altid været træt boybands, det har aldrig sagt hende noget. Uanset om det så var Backstreet Boys, 'N Sync eller det lidt nyere boyband One Direction.
Det har aldrig gjort det bedre, at hendes bedste veninde, Sarah, var så forelsket i specielt ét boyband. Rose har aldrig forstået, hvordan man kunne være så besat i nogle personer, der ikke engang ved, man findes.
Men af hvad Rose ikke vidste, var, at hendes mening snart ville ændres. Hun havde aldrig troet, at hun selv kunne blive besat af et andet menneske så meget, som Sarah altid har været i dette boyband.