"Mor!" Jeg kunne mærke tårene presse på. Det er ikke nu jeg skal til at stor tude. Ikke foran dem. Jeg lagde mine hænder over hendes mave, for at stoppe blødningen. "Nej.. Ikke nu, ikke nu! Mor, Please, lad vær med at dø, jeg kan ikke stoppe dem uden dig!" Råbte jeg. "Hold kæft og tag dig sammen Dayna." Hviskede hun tilbage. Hun talte altid dominerende til mig, og nu ville hun aldrig komme til at gøre det mere. Jeg kunne mærke øjnene der stirrede på mig. "Undskyld, vi vidste ikke i var mor og datter. " Mumlede de mig. Jeg rejste op, gik væk fra min døende mor, og stirrede vredt på dem. "Vi ville bare ind landet, vi troede i var soldater, vi ville aldrig skade normale indbyggere" Undskyldte fjenden bag mig. "Vi er ikke soldater, min mor fik bare den tossede idé at beskytte grænsen til Alirra, så i indvandrer ikke dræber kongen!" Råbte jeg til dem. "Hvorfor ville i overhovedet beskytte den klamme konge!" Råbte han tilbage. Nu kryssede de grænsen, nok er han klam og ond, men han er vores konge. Jeg tog geværet op der hang og dinglede for mine fødder, og gav dem vær en kugle i hovedetAll Rights Reserved
1 part