Julia har opgivet alt håb. Alt håb hun havde om at møde sin mor. Hun har altid sagt til sig selv. "Også selvom jeg ikke håber, har Gud stadig mine ord i tankerne.." De ord beroligede hende. Det gjorde de virkelig. Julias far gik en dag hen og døde. I tænker sikkert døde? Men ja, en uventet bilulykke. Igen kom hendes håb tilbage, den kom løbende med tvivlen og med ordene. De ord der gjorde hende svag. Hendes tanker gik til den Gud der havde taget hendes far. Hun kunne ikke tro sit liv. Hun kørte som en blind igennem sine tanker. Hun fattede ikke hvorfor hendes liv var så udueligt............ - også kom det, det lys der vendte rundt på det hele.