Hvordan kan jeg tilgive hende?
Hvordan kan jeg tilgive en som har forladt mig?
Hvordan kan jeg tilgive en som tog alt for mig?
Mit mor Lou forlod mig, med fordelen for One Direction, den boy band jeg slet ikke har set. Er jeg grim? Er jeg und? Hvorfor må jeg ikke se dem?
•••
Elena på 19 år, bor alene, eller med hendes mor, og lille søster, eller det gøre de ikke længer, nu hvor hendes mor, nu bor med drengene. One direction.
Hendes karakter er på båndet, og alt hvad hun gøre er bare ignorer tingene, hun tænker slet ikke og alt hvad hun laver er nål.
Hvad sker der, når Elena's mor tilbyder hende at komme med på Touren? Og hvad sker der når hun er ligeglad? Drengene kommer mere ind i hendes liv, end hvad hun havde forvændet?
(Et bog som har været her før, men slettede den, og ændrede på den!)
Cover: Et pige fra Movellas, replique!
Skriver på IPhone, så undskyld vis der kommer stavefejl!<3
Håber i ville læse med! Kommentar og like, det ville gøre mig glad!
*Ikke rettet endnu, så stavefejl og grammatikfejl forekommer*
Uddrag:
Jeg tager min mobil frem. 2% "wtf, lort" mumler jeg for mig selv. Jeg skynder mig ind på google maps og taster adressen på lejligheden ind. 1½ time væk. I bil. Som om det ikke skulle være nok så begynder det også at regne. Jeg skynder mig henunder et træ i nærheden og ringer til min far men i det jeg trykker på hans navn går mobilen i sort.
"Selvfølgelig" siger jeg opgivende til mig selv og kigger op. Jeg kigger mig rundt omkring men kan ikke genkende noget og der er ingen mennesker i syne. Kun en hal og parkeringspladser men ingen biler.
Jeg tager rygsækken af og finder jakken frem til Daisy, jeg giver hende den på og vi går hen mod hallen. Der må jo komme nogen på et tidspunkt. Jeg står i mine tanker, da Daisy begynder at gø ad en fyr som går forbi os.
AN: Dette er en fanfiktion om Mathias Gidsel dermed er ALT fiktion