"Luke hemmings død i en tragisk bil ulykke, bandet er i en stor sorg, og det samme er kæresten"
Aviserne vælter ind af døren, lejligheden er ikke blevet gjort rent i flere dage nu, efter han endte i koma og døde. Hun sætter sig ned og begynder at skrive, ligesom alle de andre dage, hendes største ønske er at han ville komme ind af døren og kysse hende kort på munden, men det kommer aldrig til at ske, tårerne falder lydløst ned af hendes kinder, alt for mange minder.
Hun ved at hun aldrig vil komme til at blive sig selv igen, hun vil aldrig finde kærligheden igen.
Hun ville være alene.
Sæson 1: ham...
Jeg løb ned af gangen. Jeg stødte ind i en, jeg kiggede op. Nej nej nej! Det var martinus! Han måtte ikke se mig sådan her
Sæson 2: bare bedste venner?
"Ja vi kyssede... jeg er ikke stolt..."
Tager det en drejning i fanny's live når Martinus går ned på ét knæ?