Byen falder

Prolog:
Alle mærkede det. En lille vibration. Og en til. Folk var begyndt at fatte mistanke. Der var noget galt. Det havde ellers været en idyllisk-og ja, næsten helt perfekt dag i den bitre vinter. Solen skinnede og vinden havde kun været en doven brise. Men nu var den helt gal. Skyerne trak sig sammen og lukkede af for alt lys. Som man nu siger; ”stilhed før stormen”. De første tegn havde allerede meldt sig. Der rullede et enormt tordenskrald hen over himmelen. Panikken bredte sig med ét i hele byen, i hvert et hus, i hver en gade. Alle ventede på det næste brag. Men det kom ikke. Der blev helt stille. Næsten uhyggeligt stille. En sprække dannede sig i jorden, og bredte sig som revnet is. På få sekunder var den flere meter lang.

Dér kom det igen. En vibration. Lyden af grus og sten der ramte jorden. Det første hus var begyndt at falde sammen. Så kom det næste. Og det næste. Der startede en hel kavalkade. Folk løb skrigende ud fra husene. Men det var ikke alle der nåede det, før det var for sent