UDE

Jeg forstår det ikke. Natten er blevet stille. Der er ingen larmende motorer i nærheden, ingen dunkende bas et sted i det fjerne. Det eneste lys, jeg kan se, er stjernerne på nattehimmelen og den ensomme telefonboks midt på gaden et stykke væk. Jeg knuger mine forfrosne hænder sammen. Det gør ikke længere ondt. Til at starte med begyndte det bare at stikke en smule, og så begyndte det at gøre ondt. Men nu kan jeg ikke mærke mine hænder længere. Det er, som om mine led er frosset fast.
Min søster ligger ved min side med det sølle tæppe omkring sig. Hun sover tungt. Jeg har lige set et ubrugt hjørne af tæppet, som jeg nu knuger mine hænder i.

Denne korte novelle "Ude" er inspireret af Niels Barfoeds digt "Aften i staten". Det er en opgave, jeg fik i folkeskolen en gang for nogle år siden, og jeg ved, at andre også har delt deres besvarelser på opgaven her.