NB: Dette er 3'eren til What Makes You Beautiful, og 2'eren til Don't Forget Where You Belong. Læs de bøger, før du læser denne, for at kunne følge med. Rose er gravid, men Harry tvivler på, at det er ham, som er faren. Hvad sker der så, da Rose får overbevist Harry om, det er ham, som er faren? Kan glæde forvandles til sorg på under 2 sekunder?

*Ikke rettet endnu, så stavefejl og grammatikfejl forekommer* Uddrag: Jeg tager min mobil frem. 2% "wtf, lort" mumler jeg for mig selv. Jeg skynder mig ind på google maps og taster adressen på lejligheden ind. 1½ time væk. I bil. Som om det ikke skulle være nok så begynder det også at regne. Jeg skynder mig henunder et træ i nærheden og ringer til min far men i det jeg trykker på hans navn går mobilen i sort. "Selvfølgelig" siger jeg opgivende til mig selv og kigger op. Jeg kigger mig rundt omkring men kan ikke genkende noget og der er ingen mennesker i syne. Kun en hal og parkeringspladser men ingen biler. Jeg tager rygsækken af og finder jakken frem til Daisy, jeg giver hende den på og vi går hen mod hallen. Der må jo komme nogen på et tidspunkt. Jeg står i mine tanker, da Daisy begynder at gø ad en fyr som går forbi os. AN: Dette er en fanfiktion om Mathias Gidsel dermed er ALT fiktion

Disclaimer: This story is not mine I just copied it on Fanfiction.net,for reading purpose. Original author is metamocry

Alma skal på ferie i Thailand og der skal hun være i 2 måneder hun møder denne her familie som er så irriterende men bliver det ved med det?

Ændrer denne besked mit liv? Ændre dette træk mig? Hvad vil der kunne ske ved det? Jeg tog chancen og tog skidtet ud til virkeligheden. Ja det ændret alt, men på en god måde. Jeg blev et gladere menneske, og var sværere at nedbryde ligesom før. Men ville det forandre sig? Vil jeg miste det igen, og vende tilbage til mit gamle liv? Find ud af det ved at læse historien;) (Bande ord, og 'lidt' stødende scener vil forkomme) Retter kapitlerne efter hele bogen er færdig.

Alder er bare et tal.

En 'julekalender' historie om Mathias. Denne historie er udelukkede fiktion og er derfor urealistisk på flere punkter. Den tager udgangspunkt i nogle begivenheder som er sket i virkeligheden men dem kan er også være lavet om på. Historien handler ikke om jul men er i første omgang skrevet på 25 kapitler, hvor et kapitel kommer ud hver dag i december (2023) til og med d. 25. Historien fortsætter måske, hvis jeg får lyst og/eller hvis der er stemning for det :) En sød kærlighed historie <3

NB: Dette er 4'eren til 'What makes you beautiful', som er den første bog i serien. Læs den og de to andre bøger, inden du læser denne, for at kunne følge med. Harry og Rose lever i den lykkelige tid, som alle nyforlovede nu lever i. De har det helt perfekte liv med barn, villa og vovse. Men da personer fra deres fortid dukker op, ændre det sig. Men vil det ændre sig for evigt? Ender det hele med den store lykkelige slutning? Eller er alt bare ikke et eventyr?

Sophia eller Soph som jeg ofte bliver kaldt af min bedste ven Emil Manfeldt Jakobsen. Eller.. det troede jeg da, at han var indtil han begyndte at ændre sig. Hvorfor er han begyndt at være så overbeskyttende og hvorfor skulle han lige til at sige, at jeg var smuk? Og hvorfor gør det mig varm i kinderne? Har jeg fået følelser for min bedste ven?

*ikke rettet endnu, så stavefejl og grammatikfejl forekommer* AN: Dette er 2'eren af "Faret Vild" så læs den først for denne bog giver bedre mening :) Disclaimer; dette er en fanfiktion hvilket vil sige ALT er fiktion. Uddrag: "Luuuuuna, det er en evighed siden jeg har hørt fra dig" siger hun glad da hun tager den "Ja, har bare haft så travlt" siger jeg "Går det godt?" spørger hun "Ja, jeg har det godt. Hårdt at skal tidlig op men klare det. Men du skal lige høre" siger jeg "Ja, hvad så? Hvad sker der?" spørger hun spændt "En af Mathias' efterskolevenner er lige kommet på besøg. Du ved uden at skrive eller ringe først. Han er bare mødt op og har reelt snakket med ham i 1 minut og han giver mig en dårlig vibe" siger jeg "Okay det er lidt underlig. Hvorfor?" spørger hun "Jeg aner det ikke. Bare noget omkring ham og den måde han møder op på og er på" siger jeg "Ja men du plejer jo at have ret når du har en dårlig vibe. Jeg ser to muligheder her; enten er du gal på den og skal bare lige lære ham at kende eller også så har du ret og skal finde ud hvorfor" siger hun "Ja du har ret. Okay, tak for snakken. Jeg går ud til dem. Love u" siger jeg "Altid, love u" siger hun og jeg lægger på.