Udsnit fra historien, kapitel 1:
"Mhhhh, ja, selvfølgelig vil jeg det. Må jeg få dit garderobenummer, så?" Spurgte jeg og betragtede hans ansigt, hvordan hans øjne funklede, hvordan hans mundvige gled op i et smil, hvordan han nikkede og kiggede ned i hans hænder. "Her er det." Sagde han. Vores hænder snittede hinanden. "Jeg er tilbage om 5 minutter, højest. Skal vi mødes ude på hjørnet?" Sagde han og nikkede med hovedet i retning af udgangen. "Ja, lad os det. 5 minutter." Sagde jeg og vendte mig om. Det var blevet min tur. "Ja, jeg har de her to numre," sagde jeg. "Og kan du skynde dig lidt, tak, jeg er lidt i tidsnød." Sagde jeg, og smilede for mig selv. Det var det samme, som Thor havde sagt. Til mig. TIL MIG.
Jeg har aldrig grinet eller snakket, jeg kan ikke lide min stemme, jeg har en far men han
Har prøvet at voldtage mig så blev sent på en sindsyg anstalt, fordi jeg ikke ringede eller
Noget. Men en dag bliver alt forandret