Udsnit fra historien, kapitel 1:
"Mhhhh, ja, selvfølgelig vil jeg det. Må jeg få dit garderobenummer, så?" Spurgte jeg og betragtede hans ansigt, hvordan hans øjne funklede, hvordan hans mundvige gled op i et smil, hvordan han nikkede og kiggede ned i hans hænder. "Her er det." Sagde han. Vores hænder snittede hinanden. "Jeg er tilbage om 5 minutter, højest. Skal vi mødes ude på hjørnet?" Sagde han og nikkede med hovedet i retning af udgangen. "Ja, lad os det. 5 minutter." Sagde jeg og vendte mig om. Det var blevet min tur. "Ja, jeg har de her to numre," sagde jeg. "Og kan du skynde dig lidt, tak, jeg er lidt i tidsnød." Sagde jeg, og smilede for mig selv. Det var det samme, som Thor havde sagt. Til mig. TIL MIG.
(Afsluttet)
Jeg støtter mit hoved op af væggen og placerer mine hænder ved dets side. det er dejligt med noget støtte fra en der rent faktisk ikke kan stikke mig i ryggen. jeg lader stille mit hoved og arme glide ned at væggen og ender med at sidde i hug op af min væg på mit værelse. helt alene. ingen til at hjælpe mig. jeg er alene i universet.
Hvorfor gjorde han det imod mig? Hvorfor gav han mig alle disse forhåbninger og følelser når han alligevel bare ville fucke dem op? Ødelægge alt det vi havde sammen.
Han gav mig følelsen af troskab og tillid, men det var åbenbart kun mig der havde den. Jeg ville have gjort alt for ham. Kunne han ikke se at jeg havde virkelige følelser for ham? Forstod han det ik?
Sofie er 14 år og bor i Køge. Hun har fået nye veninder gennem M&M, men møder hun nogensinde drengene? Hvad gør hun da hun elsker den forkerte? Og vigtigst af alt, hvad gør hun da den uskyldige kærlighed fører til slevmordstanker?