Man kunne høre skrigene... Man kunne høre hvor hårdt de slog... Hun kunne høre hvordan...Han kom tætter på... Hendes blå mærker op og ned af både arme og ben, begynde at gøre ondt bare ved tanken. Håndhjerne var ikke meget bedre, jernet havde smittede af på hendes tynde hud. hendes fod var i lænker. Hendes arme og ben var små og spinkle... Hun fik ikke mad, så tit...
Endnu en gang høre hun skrig, men også jublen.
Hun hørte brag, fra de andre celler...
-Tusind tak til Vixetoria, for at have lavet coveret