Forvandlingen

Hendes øjne var kold og sort. Hun var væk for altid. Jeg vidste bare at jeg vil miste hende. Men i dag. Hun havde løbet så hurtig væk fra mig at jeg ikke havde set hvor hun blev af. Hun havde bare efterladt mig. Jeg vidste hun ikke vil komme tilbage til mig, eller måske skal jeg bare give hende lidt tid. Altså hun er min kæreste. Hun kan da ikke bare forlade mig. Jeg vil lave en pagt til mig selv. Uden set hvad hun siger eller gør vil jeg ikke give slip på hende. Jeg vil kæmpe, indtil hendes hjerte holder op med at slå. Jeg vil kæmpe, indtil hendes sjæl er væk. Hun måtte stadig have noget inde i sig, noget af sig selv. Jeg kunne stadig huske den gang, hvor vi sad helt alene sammen ude i stranden. Vi så alt fra et nyt billede, nå vi var sammen. Det var sådan en god tid. Jeg vil aldrig glemme den gang, hun pressede sine læber mod mine. Hvordan jeg følte sit hjerte banke mod min brystkasse, og hun på en måde smelte sig ind i min krop. Det var helt magisk, alt gik bare helt i stå. Jeg vil ønske at vi kunne spole tiden tilbage.