Hjerte Med Jet Lag

Det var snart en måned siden Ashton og drengene var taget af sted. Jeg var ved at blive sindssyg af tidszonerne, når jeg var vågen, lå han og sov.
Jeg holdte mig i gang hele tiden, så jeg ikke lagde mærke til at han ikke var der, men om natten når jeg lå alene i vores seng, var det slemt, for der havde jeg tid til at tænke, tid til at savne ham. Jeg følte mig alene og savnede ham helt ubeskriveligt. Det var så mærkeligt at når vi snakkede sammen sagde han godmorgen og jeg godnat.
Han føltes så langt væk når jeg sad der hjemme og ventede på at han ville ringe. Weekenderne var det værste, for der havde jeg alt for meget tid, at for meget tid at tænke i og huske.