The Boy you Lost to Cocaine
- Membaca 194
- Vote 13
- Bab 12
You are normal. You are average. You have lots of good friends. You have good grades. You want to be a musician. You want to have a wife and kids. You are normal. Keep telling yourself this. Please.
Seluruh Hak Cipta Dilindungi Undang-Undang
Bergabunglah dengan komunitas bercerita terbesarDapatkan rekomendasi cerita yang dipersonalisasi, simpan cerita favoritmu ke perpustakaan, dan berikan komentar serta vote untuk membangun komunitasmu.
anda mungkin juga menyukai
She don't dance no more
The story is about a person who remembers a girl who used to dance like electricity, captivating everyone around her with her wild spirit and effortless moves. The protagonist misses her dancing and the way she used to take him/her away from everything, but now she's gone, leaving only memories behind. The protagonist struggles to accept her absence and feels like a part of him/her has been silenced, as if the music of life has gone quiet. The story ends with the protagonist hoping that someday he/she will find his/her way back to the dance, but for now, the memory of the girl who danced like electricity lives on.
The Prince's Daughter
Cora knows she's screwed up as she runs from the ball, leaving the castle behind her. When Cora Donner finds out that she is pregnant with the prince's daughter, She knows that she and her mother will be left to raise Rosalee by themselves. As Rosalee gets older, she begs to go on her class's field trip to the castle,having no idea that she is a royal. But what happens when things in the castle take a tragic turn?
Familiens hemmelighed
Lauren er bare en normal 16-årig pige. Hun bor med sin mor, far og storebror Patick på 19 år. Men det er ikke en hel normal familie. Da jeg fyldte 10 gav far mig en speciel gave. Han gav mig den midt om natten. I begyndelsen kunne jeg ikke lide den, men jo mere han gjorde det jo bedre blev følelsen. Det var bedre end jeg havde forestillet mig, meget bedre. I vores familie har vi altid været åbne omkring gaver. Min mor gav min bror Patrick den samme gave da han blev 10. Patrick og jeg har altid været meget tætte. Han havde fortalt mig at jeg ikke skulle frygte noget, at far nok skulle tage sig godt af mig. Det gjorde mig tryg. Han har også lært mig hvordan jeg kan få det endnu bedre. Også når jeg er alene med mig selv. Hans gave er min yndlings. Han kan få mig til at føle ting jeg ikke kan sætte ord på. Som om jeg er i en anden dimenssion.
Stjernen til nord.
Molly er har ligget i koma i et halvt år, hun ved det bare ikke. Nu bor hun i en flot skov. Hun savner hendes liv. Hun savner sin, familie og hendes venner. Alt hun har er den flotte stjernehimmel. Molly ser en flot stjerne der suger hende ind i hendes liv. Nu er Molly på vej til genoptræning osv. En kærlig og trist historie. Dette er en short story så jeg regner ikke med at der kommer mere end 3 parts. Ahaha jeg havde sådan lyst til at skrive en trist historie, så her er den. Jeg prøver på at få den til at fremstå sørgelig, og lidt mærkelig på den mystiske måde:) Det er nok sørgeligt, fordi sommerferien snart er over og jeg skal i skole:[ Kan man ikke bare have sommerferie for evigt??? ADVARSEL!⚠️ Jeg går altså kun i folkeskole, så i skal regne med stavefejl, kommafejl, og punktumfejl, og så videre. Den her historie er mega sad så, hvis ikke i kan lide det, så lad vær med at læse med:/ -Håber i vil læse med❤️
Jason, min Jason.
Jessica er på vej til de 18 år. Hun lever et stille og roligt liv, mens hun går på college og hygger sig med sine bedste veninder. Hvad vil der ske når hun møder en dreng, der er helt anerledes end de andre? Falder hun i eller vil hun formå at holde sig til sit gamle liv?
Army brat
JJ har lige mistet sin far. Det er sommeren inden JJ skal på college. For at få styr på det hele tager JJ på Road trip sammen med nogle venner
The story is about a person who remembers a girl who used to dance like electricity, captivating everyone around her with her wild spirit and effortless moves. The protagonist misses her dancing and the way she used to take him/her away from everything, but now she's gone, leaving only memories behind. The protagonist struggles to accept her absence and feels like a part of him/her has been silenced, as if the music of life has gone quiet. The story ends with the protagonist hoping that someday he/she will find his/her way back to the dance, but for now, the memory of the girl who danced like electricity lives on.
Detail lengkapPanduan Muatan