Playboys

Sofi

Sofi's POV
Kom nu skat du kommer for sent til første skoledag!" Råbte min mor nede fra køkkenet. "Ja ja jeg er på vej mor... Giv mig lige 2 sekunder okay!" Jeg var ret irriteret over at min mor var så hyper over første skoledag. Nå men jeg hedder Sofi og er 16 år og er lige flyttet til en ny skole i London "Senvadano High" den ligner en af de store gamle bygninger som man fx ser i High School musical eller sådan noget. Altså jeg har aldrig været glad for det der skolehalløj ikke fordi jeg var dårlig i skolen jeg fik faktisk top karakterer mere fordi at jeg var VIRKELIG, og når jeg siger virkelig mener virkelig dårlig til mennesker. Jeg følte bare at det var akavet og ubehagelig at være sammen med "dem" . Jep sådan er jeg bedøm mig hvis du vil. Nå men jeg skal altså starte på den her skole hvilket jeg ikke glæder mig til.

-----------------------•----------------------

Jeg stod uden foran skolen. Så er det nu. The moment of truth. Jeg var meget nervøs mere end jeg plejer. Jeg tog min telefon op ad lommen for at tjekke Twitter. Pludselig så jeg klokken og der var 3 minutter til klokken ringede jeg spurtede op ad de store trapper og åbnede den store dør til skolen. Jeg kom ind i en slags hallway. Jeg maste mig igennem eleverne men pludselig hørte jeg et råb og så et skrig og så løb alle skrigende. Jeg blev mast ind i et skab. Hvad fanden forgår der! Jeg kunne intet se da jeg ikke var ret høj. Havde altid været den mindste. En lille skid. En stor sort røg-agtig masse flød ind over hallwayen. Jeg blev klemt helt op og min eneste udvej var at klemme mig ind i et skab. Og det gjorde jeg. Jeg skulle til at mase mig ud igen da skabsdøren lukkede. Shit! Der var kulsort og virkelig småt. Jeg kunne høre eleverne råbe og skrige udefra "BRAND BRAND" "LØØØØØØØB". Fuck fuck fuck. Jeg var fanget i det her lorte skab. Jeg prøvede at banke døren af men den var gået i baglås. Jeg tænkte over at råbe om hjælp men... Jeg var bare ikke god til mennesker. Skrigene og råbene blev lavere og lavere. Shit de var på vej væk!

Troye's POV
Hoooooly shiiiiiiit. Hele skolen brændte. Flammerne kravlede hen ad gulvende. Wooooow. Jeg var målløs. "HALLOOO ER DER NOGEN? JEG SIDDER FAST!" What? Er der stadig stadig nogen derinde? Jeg kunne vel kigge ind. Jeg trådte langsomt ind. Ilden var ikke nået til hallwayen endnu. "Æhm.. Hallo" sagde jeg. Intet svar. Var det en joke eller noget? "HJÆLP HJÆLP PLEAS HJÆLP EN ELLER ANDEN" Råbte stemmen igen. Jeg prøvede at råbe "HALLO? HVOR ER DU?" Flammerne begyndte nu at angribe nogen af skabene og jeg hørte et skrig. Jeg løb ned af gangen og rev i alle skabende indtil jeg hørte et gisp. Jeg hev i skabsdøren igen og en stemme hviskede "Hjælp mig. Jeg vil ud". Det var en pigestemme og det var tydelig at høre at hun havde grædt. Jeg sparkede til skabslågen og den fik op med et brag. En lille pige med brun og en lilla stribe i sit hår med chokolade brune øjne sad derinde. Hun stirrede forfærdet på mig og jeg tog hende op i mine arme. Hun begyndte at græde og tårer flød ned over hendes ansigt. Ilden gik til angreb. Shit vi skal ud herfra NU!

Hejsaaa alle sammen :D Håber i kan lide kapitlet. Det er den første bog ting ting jeg nogensinde har skrevet :3 Så lev med at jeg er nybegynder. I må meget gerne skrive forbedringer/forslag til bogen :)