Soy Luna: Nina og Gaston

Syvende kapitel: Gaston

Nina Pov:

Jeg løber alt hvad jeg kan og hen imod parken, da jeg kommer derhen, finder jeg et træ og sætter mig ned så jeg sidde med ryggen op af det.

Jeg tænker ikke rigtigt over hvorfor jeg har valgt parken, jeg vil bare gerne væk fra alle.

Jeg sidder op ad træet og græder og tænker på alt det der er sket i år, og jeg begynder at tænke negativt om mig selv.

Er det virkelig min skyld at Jasmin har mistede følger og at Ambar syndes jeg har gjort alle for nar.

Er jeg virkelige en forfærdelig person.

Ånej hvad mund Gaston tænker om mig, han er sikkert på Ambars side, nej det ligner ikke Gaston han er altid venlig over for alle.

Jeg begynder græde endnu mere over alle de tanker der flyver rundt i hovedet.

Jeg er så fanget i mine tanker at jeg ikke liger mærke til at en sætter sig ved siden af mig, før jeg bliver trukket ind i et kram.

Jeg kigger op igennem mine tåre og ser Gaston, jeg har ingen kræfter til at trække mig væk fra, jeg er helt udmattet.

Det eneste jeg gøre er at læne mig tætter ind til ham, så mit øre er på hans brystkasse så jeg kan lytter til hans hjertebanken, jeg tager en dyb indånding og min vejrtrækning bliver mere rolig, den er på vej hen til normal.

Jeg kigger igen op og ser at Gaston også kigger på mig, vi siger ikke noget.

Men Gaston læner sig hoved tætter på mit og kysser mig med hans fantastiske bløde læber.

Hej alle der læser denne bog, tusind tak fordi i har valgt at læse min bog.