A/N:
Heyyyyy vener UwU. Her er næste kapitel i den forbudte frugt. I har virkelig taget godt i mod min historie og jeg har ikke fået en eneste negativ kommentar <333
håber i ELSKER kapitel 2, det gør jeg i værtfald
-------------
Jeg sidder i kantinen, Marc har armen rundt om mig. Jeg føler mig kvalt i hans selskab, jeg ved jeg burde elske ham, men det er så svært når Emma, gør mig så ivrig efter hende.
Jeg føler mig afhængig af hende, af de ting hun gør ved mig, hvordan hun aldrig rigtig kysser mig, men går lige til sagen, jeg er så ivrig efter hende.
Jeg ser noget ud af øjenkrogen. Jeg stivner, og mærker de våde efterladenskaber fra min blomst mod mine lår. Det er Emma. Og hun er på vej hen imod os. Fuck, tænker jeg. Jeg kan ikke styre mine lyster når Emma er nær mig, jeg bliver til et vildt dyr i en dyb, mørk skov. Og det går ikke, at Marc ser mig sådan. FOR HAN VED JEG IKKE OPFØRE MIG SÅDAN HER NÅR JEG ER MED HAM
Jeg kan mærke en enkelt sveddråbe på min tinding da Emma kommer nærmere. Hvad er det hun vil med mig? Hun gør mig så forvirret, men når hun først rører ved mig forsvinder det med det samme og alt i verden føltes perfekt. Marc er sød, men det kan slet ikke sammenlignes.
Emma sætter sig ned ved siden af Marc og nusser hans arm, som hun nussede mine lår og min blomst tidligere. Jeg mærker Jalousien langsomt overtage mine tanker. jeg følger slet ikke med i samtalen mere. jeg kan ikke tænke klart.
Hvor vover Emma at lege med mine følelser på den måde? Jeg troede virkelig at vi havde noget magisk sammen, men måske ikke? Jeg kan mærke mine hænder begynde at ryste. Hvor kunne hun? Efter alt det vi har været igennem sammen?? Jeg kan ikke klare det her mere. Jeg kan ikke klare at sidde og se til, mens Emma kælent kærtegner Marcs muskuløse, men dog blege, overarm. Som gennem en tåge opfanger jeg, at Marc kigger bekymret på mig. Men før han kan nå at sige noget rejser jeg mig brat op, giver Emma et giftigt blik, og traver ud af kantinen. jeg går ned af gangene for at finde et sted at være i fred, men tanken om at være sammen med Emma i næste time er for meget, jeg går ud af hoveddøren og går hele vejen hjem. WOW. Jeg har aldrig pjækket fra skole før, jeg er jo en god pige... Men Emma gør... et eller andet ved mig. Hun ændrer mig. Jeg kan ikke tænke klart.
Jeg åbner min hoveddør og smider min taske i gangen, de mørkegrønne vægge spejler sig i det store spejl der hænger over kommoden. Jeg kigger på mig selv i et kort øjeblik, men frastødes straks af mit spejlbillede.
Jeg troede egentlig min mor ville være hjemme i dag, men hun er ikke til at se nogen steder. Hun har det med at arbejde for meget, så hun er sjældent hjemme og når hun så endelig er kommet hjem, får hun hurtigt åbnet en af vinflaskerne der står i det gamle skab i køkkenet og selvom hun egentlig kun vil drikke et glas bliver det hurtigt til flere.
Hun tager sig aldrig rigtig tid til mig, hun føler sig nok ensom og tanken om at bruge tid med familien minder hende om min far og hvordan han aldrig var der for os.
Jeg går op af trappen og ind på mit værelse. Jeg smider mig tungt i sengen og sukker... Emma. Jeg kan ikke få hende ud af hovedet, men hun gøre mig så forvirret...
Jeg ved ikke engang om jeg kan lide hende på den måde, piger har jo aldrig sagt mig noget sexuelt før? Men der er bare noget ved hende, ved den måde hun kigger på mig, der får mig til at føle mig så fandens afhængig af hende.
Jeg sætter mig hurtigt op, tanken om hvad der skete i dag er det eneste jeg kan tænke på, på hende og hendes tunge, hvordan hun fik mig til at føle at jeg kunne styre hele verden, for når jeg kan føle hende tæt på mig føler jeg mig uovervindelig, som om vi bare er skabt for hinanden.Jeg har aldrig prøvet noget lignende og det er jo ikke fordi jeg er forelsket i Emma, jeg er jo forelsket i Marc, men hun er bare så speciel.
Jeg mærker trangen til at røre blomsten, den kilder og min hånd drages mod den, jeg får lyst til at mærke det jeg mærkede tidligere, da Emma rørte mig.
Jeg åbner mine bukser og lader min hånd falde på plads, min pege og langefinger kører rundt i en cirkulær bevægelse på blomsterknoppen, mens jeg mærker nydelsen langsomt overtage min krop.
Det er intet i forhold til da Emma gjorde det, men det er stadig rart, der går lidt tid og jeg lader langsomt min hånd bevæge sig længere ned og ind i mig.
Jeg tænker på hende imens, jeg tænker på alle de ting hun har gjort på mig og alle de ting hun kunne gøre.
JEG ER LIGE VED AT KOMME, JEG ER VED AT KOMME SÅ HÅRDT!!! men bliver afbrudt
"Céline, der er mad". Shit, jeg havde slet ikke hørt at hun var kommet hjem. Jeg hører min mors stemme og trækker hurtigt min drivvåde hånd ud af bukserne og tørrer den af i min trøje. Det var tæt på. Jeg tager en dyb vejrtrækning for at få min DUNKENDE krop på plads, og rejser mig fra sengen. Mine ben ryster da jeg går ned i spisestuen.
Jeg går skamfuldt ned af trapperne i frygt om hun hørte mine støn.
"Er Marc, her?" hun kigger mig i øjnene. Jeg forstår ikke hvad hun mener. Hun kan jo se, at han ikke er her.
"jeg synes bare jeg hørte nogle lyde, så tænkte i nok hyggede jer?" Jeg kan høre på hendes stemme, at hun har fået lidt for meget at drikke.
Hun hentyder nok til at marcs lyssværd har været inde i min blomst, men sådan en type ved hun godt jeg ikke er. Jo mig og Marc har prøvet det, men kun et par gange.
Jeg bryder mig ikke specielt meget om det, det har jeg aldrig gjort. For det meste ligger jeg og tæller eller laver fiktive historie i mit hoved indtil han er kommet, nogle gange kigger jeg

YOU ARE READING
Den forbudte frugt
RomanceDen eneste ting det får Céline til at glemme verdenen, den eneste ting der får hende til at føle at hun er glad og tilfreds. Er den eneste ting hun ikke kan få. Emma. Men hvad sker der når Céline en dag møder den flotte og charmerende Draco Malfoy...