Me & You 2

Part 2 - Gensyn

Y/N POV
Klokken var 18:43 så aftensmaden var snart slut. Jeg gik ud af min dør og ned mod broen som aftalt med Dumbledore.

Ude på broen var der tomt. Det var ingen lærer eller elever. Jeg stillede mig op af hegnet og kiggede ud over åen og skoven. Jeg kom i tanke om mit første kys med Draco.

Flashback
"Undskyld Draco, jeg ved hvor meget den ring betyder for dig, jeg skulle have fortalt dig
sandheden" Sagde jeg. Han stod bare og kiggede ud mod skoven.

"Hvad er sandheden så" spurgte Han. Jeg lænede mig op af sidden på broen og sukkede.

"Da du sagde du kunne lide Pansy blev jeg i starten sur, jeg var vred over at du kunne finde på at være sammen med hende når nu at jeg hader hende så meget. Da jeg gik ind på mit værelse den dag hvor vi legede Sandhed eller konsekvens, tog jeg den af men jeg tog den hurtigt på igen. Jeg tog den først helt af den dag du kyssede Pansy for første gang inde i fællesrummet...Jeg blev ked af det hver gang jeg så den"

Han stillede sig op foran mig og kiggede ned på mig. Vi stod bare stille i lidt tid og kiggede på hinanden. Han tog et stridt frem så han stod helt op af mig. Han kiggede ned på mig og hans hoved bevægede sig tættere og tættere på mit indtil vores læber mødte hinanden.

Flashback slut

Tænk at det allerede var snart 3 år siden. Jeg blevet flået ud af mine tanker da jeg hørte nogle komme gående.

"Y/n!" Hørte jeg nogle råbe. Jeg vendte mig om og så en meget glad Hermione kom løbende imod mig. Hun kom helt op til mig og nærmest overfaldt mig i et kram.

"Hvad laver du her, skulle du ikke være i USA" sagde hun så hurtigt at man næsten ikke kunne forstå hende.

"Rolig Hermione lad hende få vejret" sagde Ron der kom gående sammen med en Harry der smilede over hele femøren.

Jeg gav slip på Hermione og løb over i armene på Ron og Harry.

"Fuck hvor har jeg savner jer"

"Vi har også savner dig" svarede de.

"Hvor er alle andre" spurgte jeg.

"De sidder i opholdstuen"
________________________________
Vi gik ind i Gryffindors opholdstue. Hermione, Harry og Ron gik foran mig så man ikke kunne se mig.

"Hey drenge" sagde Harry "vi har noget vildt vi skal vise jer"

"Det har vi også" hørte jeg en sige ovre fra sofaen. Jeg kunne med det samme høre det var Fred.

"Prøv at se de nye vingummier vi har lavet" sagde George "vi gav en til professor Flitwick og hans øre blev lige så store som en elefants" forsatte Fred.

"Det lyder så fedt. Men jeg tror vi har noget lidt vildere at vise jer" sagde Ron.

"Hvad" svarede de i kor.

Harry, Hermione og Ron trådte til sidden og i det sekundet jeg så drengene trillede én lille tårer og et kæmpe smil formede sig på mine læber.

"Hej" sagde jeg stille. Drenge smed det de havde i hænderne og løb over og krammede mig.

"Hvad laver du her" spurgte Fred.

"Jeg kunne spørge jer om det samme. Burde i ikke være gået uf af skolen" de kiggede på hinanden og grinede.

"Jo og det er vi også. Men vi er har fået lov til at være her når vi har lyst også hjælper vi til med lidt forskellige ting" Jeg grinede af dem.

"Jeg troede lærerne var glade for endelig at komme af med jer" sagde jeg og alle de andre begyndte også at grine.

Jeg begyndte at sige hej til de andre inde i opholdstuen. Både til Ginny, Neville, Seamus og Dean.

Efter jeg havde sagt hej til dem allesammen besluttede Fred, George, Harry, Ron, Hermione og Ginny sig for at vise mig rundt på skolen. Jeg kendte jo godt skolen i forvejen det var mere bare for hyggens skyld.
________________________________
Vi stoppede op på gangen og kiggede ud mod det store træ i midten af skolen. Jeg fik en dejlig fornemmelse i kroppen. Det var en følelse af lykke. Jeg er hjemme igen.

"Det hele ligner sig selv" sagde jeg og smilede.

"Ja men-" sagde Hermione men blev afbrudt.

"Y/N?" Den stemme kendte jeg godt. Alt for godt. Jeg vendte mig om og kiggede på den høje blonde dreng. Selvom jeg var sur på ham kunne jeg ikke andet end at smile. Han lavede et lille skævt smil tilbage og strak armene ud. Jeg løb hen af gangen imod ham og hoppede direkte ind i armene på ham. Han lukkede armene om mig og krammede mig så hårdt at jeg næsten ikke kunne få luft.

"Jeg har savnet dig så meget" mumlede jeg mod hans skulder.

"Hvad laver du her" sagde han i en underlig tone. Næsten som om han ikke var glad for at se mig. Jeg trak mig fra krammet og kiggede på ham.

"Er du ikke glad for at se mig?"

Han åbnede munden og skulle lige til at sige noget da min far råbte "Draco"

"Jeg bliver nød til at gå" sagde Draco og gik med hastige skridt over mod min far.

Draco's POV
Hun kom gående ned af gangen med Harry, Hermione og Ron. Var det virkelig hende jeg lige så.

"Hvad laver hun her" Spurgte jeg Snape.

"Det Dumbledore der har hentet hende, han mener vi har brug for hende"

"Men det er alt for farligt hvis "han" finder ud af det slår han hende ihjel" Nærmest råbte jeg.

"Jeg ved det" Svarede han. Jeg kunne mærke vreden stige i mig.

"DU VED DET OG DU GØR IKKE NOGET! HUN ER DIN DATTER ER DU LIGEGLAD MED AT HUN KAN BLIVE SLÅET IHJEL" Råbte jeg ud i hele rummet. Snape kiggede surt på mig.

"NEJ SELVFØLGELIG ER JEG DA IKKE LIGEGLAD MEN JEG KAN IKKE SENDE HENDE VÆK DUMBLEDORE HAR VALGT AT HUN SKAL BLIVE" Råbte han tilbage.

"Det bliver dit job at beskytte hende Draco" sagde han i en lidt mildere tone.

"Mit job? Det ved du godt jeg ikke kan. Jeg har mine egne ting lige nu" svarede jeg.

"Du bliver nød til det. For hendes skyld" sagde han bestemt. Jeg nikkede bare som svar.

Y/N POV
Efter Draco gik, valgte jeg at sige farvel til de andre og gå ind i Slytherins opholdstue i håb om at møde Adrian og Blaise. Opholdstuen var tom så jeg besluttede mig for at gå op på deres værelse og se om de var der.

Jeg gik op af trappen mod drengenes sovesal. Imens jeg gik ned af gangen, kunne jeg høre folk inde fra værelserne. Jeg stoppede op ude foran Adrian og Blaise værelse. Jeg tøvede lidt men valgte at banke på.

*bank*bank*

"Hvem kan det være" hørte jeg Adrian sige inde fra værelset.

"Jeg ved det ikk" svarede Blaise

Døren blev stille åbnet af Adrian. Hans ansigts udtryk skiftede hurtigt da han så mig. Han lyste helt op. Jeg fældede en lille tårer og sprang ind i armene på ham.

"Y/N!" Hørte jeg Blaise råbe. Jeg hørte han rejste sig fra sengen og kort efter stod han over hos mig og Adrian. Jeg trak mig fra Adrian og blev hurtigt trukket ind i et nyt kram af Blaise.

"Hvad laver du her" spurgte Blaise.

"Lang histore" svarede jeg.

"Kom ind og sæt dig" sagde Adrian og åbnede døren helt op så jeg kunne komme ind. Jeg satte mig på Adrians seng og gik igang med at forklare.
________________________________
Undskyld for den lange vente tid. Skal nok prøve at blive bedre til at skrive