Seventeen *AFSLUTTET*

Fodboldkampen 2

Fran's far stopper bilen på en tom plads, selvom der næsten ingen tomme pladser var her på parkeringspladsen.
"Pas nu godt på jer selv, jeg henter jer igen klokken halv 9" råbte han efter os, vi sendte ham bare en thumbs up og et smil. Man kan høre en motor starter, men pludselig er den væk.

Jeg kigger op på den store grå bygning, og ser den overbefolkede "kø" foran. Jeg vender hovedet for at sige noget til Fran da det pludselig går op for mig at hendes navn minder mig om fransbrød, jeg trækker på skuldrende og begynder at løbe. De andre sætter også i løb og snart løber de allesammen grinende ved siden af mig, jeg ved virkelig ikke hvad fuck det er med os og løbe om kap! Vi begynder at sænke farten da vi når hen til den store bygning, og vi indser at vi faktisk ikke er de eneste her, langt de fleste står bare og glor.

Vi stiller os bag ved to drenge og en lav pige

Jeg går lidt ud ad køen for at se hvor indgangen er, der er mindst 20 meters kø! Jeg sukker, så meget for at løbe.
"Jeg begår selvmord hvis ikke de snart begynder at rykke på sig" siger jeg, efter fem minutter stående på det samme sted, og jeg taler ærligt når jeg siger at folk rykkede sig ét skridt hvert andet minut.
"Jeg vidste heller ikke man overhovedet skulle stå i kø!" Beklager Sasha sig. Endnu et par minutter gik, som føltes som 20. Jeg bliver ved med at kigge ned på min iphone, mens jeg utålmodigt står og tripper på fødderne. Flere og flere begynder at stille sig bag os.

"Fuck det her" siger Fran.

"FUCK DEN HER KØ!" Råber hun, så højt at jeg tror hun fik alle's opmærksomhed, der blev stille et øjeblik og de fleste kigger forvirret efter lyden af en irreteret teenage pige. Mig, Sasha og Amy står og kigger overrasket på hende- men med det samme kom der medfølende råb og alle begynder at skubbe sig fremad. Jeg begynder at grine mens jeg bliver nærmest mast bagfra

Vi kommer hen til de to mænd som stod ved døren, de ser helt chokeret ud, jeg føler jeg er med i en film. De to mænd prøver at holde os tilbage, men de bliver bare skubbet mod væggen
Endelig er jeg inde. Men så indser jeg at de andre er væk, jeg går helt ind mod væggen så jeg ikke bliver trampet ned, jeg ser bare på den massive hær af mennesker der stormer ind for at finde pladser. Jeg ville alligevel aldrig finde nogle her, så jeg går op på den lange række af røde stole og spejder efter nogle kendte ansigter. Pludselig råber en eller anden
"ABBYYYYY" jeg vender mig om og seks rækker oppe sidder mine venner og spærrer en plads til mig, jeg vinker og drøner der op. Der sidder to piger lige hvor jeg skal ind, og de har ikke set mig

"Undskyld mig" siger jeg sødt, de ignorere mig, så jeg rynker øjenbrynene.
"Ehm hallo?" Siger jeg stadig i den samme tone, de har tydeligvis hørt mig medmindre de begge er døve. jeg kigger forvirret op på mine venner som ser irreteret ud, Amy laver et håndtegn til mig, hvor hun slå sin knytnæve ned i sin hånd.

"Gider i være søde at rejse jeres forpulede små røve så jeg kan komme forbi?" Jeg hæver stemmen, og den her gang glor de op på mig med et provokeret udtryk, jeg stirrer blot. De mumler et eller andet og beslutter sig for at forlade deres nuværende pladser og flytte sig hen på en helt anden række. Jeg smiler og sætter mig ved siden af Amy, som stikker mig en high five, Sasha og Francisca har holdt et grin inde som de endelig slipper ud
"Det min pige" siger Sasha. Amy tjekker uret.
"Kampen skulle starte om et kvarters tid" jeg kigger ud på den store fodboldbane, og de lange rækker af røde stole der omringer banen. Mennesker fylder næsten alle sæderne ud, og man kan høre en masse snakken som blander sig med andres snakken, og pludselig lyder det ikke som snak, bare en masse larm.
+++

Efter 17 minutter kommer Hamilton high holdet ud, og folk begynder at hyle og huje, og vi rejser os op og skriger. Man kan også høre nogle råbe "buh". Lige bagefter dem kommer det andet hold ud, Greenville High. Der bliver også råbt og skreget, jeg begynder at råbe "buh" og ikke engang to sekunder efter råber Amy Sasha og Francisca også med. Jeg prøver at få øje på Cody, Carter, Luke og Liam nede på banen. Den første jeg får øje på er Luke, men det er også svært at få øje på nogle når de står i en rundkreds, og jeg ville tro deres træner giver dem en peptalk.