Sjælløse

1939

Det er en sommerdag, 1939.
Der er smukt vejr idag. Blomsterne dufter. De her anemoner er så pæne. Jeg plukker de pæneste blomster jeg kan finde på min vej. Naboerne er ude at grille, kan jeg se.
Jeg tager blomsterne med ind i køkkenet. Finder en smuk porcelænvase. En dyb rød. Jeg sidder på en stol og kigger forblændet ind i blomsterne.
........
Jeg glemte helt at introducere mig selv. Jeg er Anastasia. 14 år er jeg.
Jeg venter spændt på at det bliver næste dag.
Mandag er min yndlings dag. Savner mine venner efter denne her lange sommerferie.
"Hvad er dog det du har plukket ude fra haven af, Anastasia?" Mor lyder vred.
Åh åh så blev man opdaget i at plukke fra haven af. Så slemt kan det hellere ikke være.
"Jeg fik lyst til at plukke de her smukke anemoner og roser. Er de ikke pæne?" Jeg har begge hænder på kinderne, og smiler til mor. Hun ser hverken sur eller glad ud. Blomster eller ej, så dufter jeg af sommer. Sommer på de her dage er noget af det bedste jeg ved.
.......
Klar, parat, start.
Mandagmorgen her kommer jeg.
Jeg går min sædvandlige gåtur til skolen. Jeg går på de smalle stier igennem skoven og så hen forbi en sø. Idag var anderledes. Der plejer at være folk over det hele, hvad har ændret sig.
Jeg kommer hen på skolen. Tomt. Hvor er børnene og lærerne henne. Hoveddøren står helt åben. Min nysgerrighed kunne selfølgelig ikke lade vær med at gå ind på skolen, hvad nu hvis der var sket et eller andet.
Skolen må have stået tomt i noget tid nu.
Jeg går hjem og møder en mærkelig mand med hvidt tøj og en med en sjov maske på hovedet.