Min historie

Hospitalet

Jonas var på vej hjem med flyet, men det styrtede desværre!!! Jeg bryder helt sammen, en kæmpe flænge rammer mit hjerte! Hvorfor? Hvorfor? Hvorfor lige af alle fly, så lige det Jonas var med. Jeg spørger straks om hvad der så er sket med ham. Og min far kigger så ned i bordet og siger at han er i livsfare. Jeg skriger inde i mig selv af vrede og begynder at græde helt vildt meget! Min far sætter sig så om ved siden af mig, og trøster mig. Jeg spørger så "Hvor befinder han sig nu"? Og far svare "Han lægger på sygehuset i København" kan vi ikke kære over til ham? Stryger det nærmest ud af min mund! Men det kan vi åbenbart ikke endu, først imorgen! "Men kan jeg så ringe til ham?" Og nej self kan jeg da heller ikke det.....
Aaaarh hvorfor skulle det ske? Siger jeg imens der er tårer ud over det hele! jeg går op på mit værelse og kigger mig selv i spejlet. Jeg ligner et uhyre! Min mascara er i hele mit ansigt, og mig hår sidder heller ikke helt så godt! Jeg ordner det hurtigt og går nedenunder får at spørge hvad vi skal have at spise! Vi skal have pizza, yesss! Det var på et godt tidspunkt.
Da jeg har spist går jeg op på mit værelse, hvor jeg smider mig i min seng! Mit blik er rundt på mit værelse og rammer tilsidst det billede af mig og Jonas som jeg har stående på mit natbord. En trist følelse går igennem min krop og jeg bryder sammen igen ned i min hovedpude.

Om morgenen næste dag vågner jeg med et split, jeg havde en forfærdelig drøm! Den handlede om at jeg ikke kom til at se Jonas igen.... Jeg løber ned til min far for at høre om der er noget nyt, men det er der desværre ikke! Men jeg spørger ham så om vi kunne køre over til ham idag, hvilket hun svare ja til! Jeg gør mig hurtigt klar og så ellers bare afsted. Håber virkelig at han har det bedre! På vej derhen holder vi ind til en blomsterbutik for at købe nogle blomster til Jonas! Undervejs derhen er der meget stilhed, jeg ved ikke om jeg skal tænke godt eller dårligt, men prøver at være så positiv som overhovedet muligt.
Vi når til hospitalet hvor han ligger, vi sætter os i venteværelset da han har besøg af nogle andre lige nu! Endelig bliver det vores tur, og jeg spænder nærmest ind til ham og overkrammer ham! Jeg spørger ham så " Har du det bedre?" Imens jeg giver ham blomsterne! Hvor han svare "ja, jeg har været meget heldig"! Jeg spørger så om hans forældre, men der kigger han ned og begynder at græde. Jeg sætter mig ved siden af ham med min arm over hans skulder og siger " det var ikke min mening" hvor han svare "det er okay, du vidste det jo ikke" jeg giver ham et kys på kinden og krammer ham efterfølgende! Da vi har fået snakket lidt frem og tilbage skal vi hjem. Jeg beder min far om bare at gå ud i bilen, så jeg kan sige ordentlig farvel til Jonas! Da han er gået ud krammer giver jeg ham et kys først på kinden, og så på munden! Han smiler og jeg smiler tilbage. På vej hjem er der stille igen! Efter at vi har hørt at Jonas forældre er i himlen nu, føler jeg ikke at der er brug for snakken, men jeg spørger alligevel min far hvor Jonas nu skal bo! Han svare " enden ved noget familie, eller skal han på børnehjem"! "Nej han skal bliver her" flyver det ud af min mund! " Ja det forstår jeg godt at du synes skat, men det er ikke noget vi kan gøre ved"! Nej okay tænker jeg og lænder mig tilbage i sædet!

Kapitles citat: Never give up on someone you can't go a day without thinking about.