People I lost

People I lost - Del 3.

Turen til Prag m. Lea og vores forældre.

Efter Lea og jeg var sammen sidst, har vi ikke rigtig snakket sammen om det der skete. Altså det med at hun bare forlod mig på hospitalet i en fremmed by, med en brækket fod.. Alligevel var det som om, at jeg bare ville have de bedste ud af det med Lea, på den her rejse. Vi skulle til Prag, med vores forældre. Min mor havde fået en kørerstol med til mig, da jeg stadig havde foden i gips. Måske tænker du, hvorfor kunne du ikke bare gå med krykker, som alle andre med en brækket fod. Jo nu skal du hører, hvis du aldrig har været i Prag så kan jeg fortælle dig at der er brosten over alt, og det er umuligt at gå sikkert på dem, når man er så klodset som jeg er.Lea og jeg skulle dele værelse. Det passede mig fint, for jeg elskede stadig at tilbringe tid sammen med hende. Vi skulle kun være her i 3 dage. Det var vores forældre der havde betalt alt for os. Min mor var dog ret sur på Lea, for at skride fra mig på den måde. Det var jeg nok også stadig inderst inde. Men vi havde jo hellere ikke snakket om det. Vi var begge ret konfliktsky over for hinanden på det her tidspunkt, fordi vi aldrig havde været i et skænderi før. Eller det var vel ikke et skænderi, men en situation vi var havnet i.Lea og jeg havde aftalt inden, jeg brækkede foden, at vi bare skulle i byen hver aften hernede og scorer fyre. Eller Lea skulle, jeg var stadig kærester med West. Den eneste måde jeg kan beskrive vores rejse på er, kaotisk og egoistisk. Ord jeg ikke troede jeg skulle sige om Lea. Hele turen for hende handlede kun om hvornår hun kunne drikke sig fuld og kunne komme i byen. Jeg var SÅ træt af det. Jeg troede egentlig at hun ville være mere forstående. Hun har jo altid været det mest forstående og omsorgsfulde menneske jeg har kendt. Det var bare som om at der var noget der havde ændret Lea helt vildt.I løbet af den første aften vi var hernede var vi taget ud for at shoppe. Lea kørte mig igennem Prags gader, og ned til shopping centret. Det var som om den gamle Lea stadig var der på det tidpunkt. Ihverfald i dagstimerne. Vi shoppede i flere timer, og var inde og prøve alt verden tøj. Vi havde en fest med det. Vi havde altid en leg igang, der gik ud på at vi skulle finde tøj til hinanden, som enten ville være pisse grimt på os, eller som vi tænkte den anden kunne lide. Vi havde fundet et sæt til hinanden. Lea havde fundet en kjole til mig og jeg havde fundet en top til hende. Sjovt nok var Lea totalt forelsket i den top jeg havde fundet. "Ej Ella, den er jeg nødt til at eje!! sagde hun og kiggede på sig selv i spejlet. Jeg grinte. "Ja, det tænkte jeg godt" "Den er jo perfekt til i aften, når vi skal i byen" sagde hun. Jeg blev lidt undrede over hun sagde vi. "Lea, jeg skal ikke med, med den her fod, jeg ender med at falde ned af trappen på klubben eller noget" sagde jeg og vi grinte begge over min bemærkning. "Er det okay, jeg selv tager afsted så?" Jeg var ærligt ikke meget for tanken om at hun skulle være i byen, i et andet land, uden nogen hun kendte. "Ehm, det tror jeg altså ikke er en særlig god ide.." Sagde jeg tøvende. Jeg stolede ikke rigtig på Lea, efter vores sidste par byture. Jeg syntes hun var begyndt at gå meget op i at være fuld, prøve grænser af, og jo vildere det var jo bedre var det. "Jojo, det skal jeg nok klare, bare ikke sig noget til vores forældre, vel?" Jeg havde ærligt super meget lyst til at sige det til dem. Lea var stadig ikke 18, og havde en fake id kort med, som vi engang havde lavet. "Nej.." sagde jeg bare og sukkede.

I løbet af aften, var vi bare på værelset. Lea havde købt en flaske vodka til sig selv, og sad ved spejlet og lade make up. Jeg sad i sengen, og havde dårlig samvittighed. Jeg kiggede bare på at hun lagde sin make up færdig. "Lov mig du ikke siger noget til min far, han slår mig ihjel." Sagde hun og kiggede på mig. Jeg vidste virkelig ikke hvad jeg skulle gøre. Det føltes bare så mærkeligt at hun skulle i byen, uden mig, i et andet land? Hvorfor hun ikke kunne se den farer der var på spil var mig en gåde.. Ellers var jeg bare for overbeskyttende? "Ja.. Men så lov mig du kommer hjem klokken 02.." Sagde jeg. Lea tog sin jakke og sko på og jeg kunne godt fornemme at hun havde planer om at skulle afsted nu."Jeg ved ikke hvornår jeg kommer hjem.. men jeg lover jeg skriver hvis jeg sover med en af drengene fra igår, okay?" sagde hun. Den havde hun jo brugt på mig før. Hun kommer ikke hjem klokken 02, og hun skriver helt sikkert hellere ikke til mig, tænkte jeg. Jeg sukkede."Okay.." Sagde jeg bare. Jeg følte mig så magtesløs. Lea gik og jeg prøvede at sove. Min telefon ringede. Det var min mor. Jeg vidste ikke om jeg skulle tage den, og fortælle at Lea var taget i byen. Lea var stadig kun 17, på det her tidspunkt. Jeg endte med at tage telefonen. "Hej mor" sagde jeg. "Hej skat, hygger i?" spurgte hun. Jeg vidste ikke hvad jeg skulle sige. "Ja.. vi ser film" sagde jeg. Jeg prøvede virkelig at dække over hende, men det føltes bare forkert. "Når hvor hyggeligt. Vi går i seng nu, så vi ses imorgen til morgenmad ik?" sagde min mor. "Ehm.. Jo.." sagde jeg. Jeg var super tæt med min mor, så det var helt sikkert at hun godt kunne fornemme der var noget galt. "Er i uvenner?" spurgte hun så. "Nej.. men.. Lea er taget i byen.." Sagde jeg. Jeg stak hende i ryggen. Det føltes bare forkert, at hun var alene, og ikke kendte nogen. Det var lidt som om, jeg hele tiden skulle bekymre mig om Lea, og bare lade hende rode sig ud i en masse lort. Min mor fortalte Leas far det, og han blev ret vred. Han fik kontakt til Lea og sagde hun skulle komme hjem på hotellet. Da hun kom hjem var, de sååå uvenner. Lea græd. De råbte af hinanden. Jeg ville ikke blande mig. Men en ting var sikkert. Leas var mente bestemt ikke at Lea kunne være bekendt bare og tage i byen, og efterlade mig på hotel værelset. Det var jo ikke derfor vi var taget til Prag. Han mente også at det var super dårlig stil af Lea, bare og efterlade mig på hospitalet, da vi var i byen. Det var lidt som om at det gik op for mig her, hvilket forhold hende og hendes far havde. Lea gik med en vrede til sin far. Den bundede helt sikkert i at han førhen havde være meget afhængig af alkohol. Lea mente at han stadig var alkoholiker. Jeg tror også at Lea savnede sin far. Hun kunne ikke rigtig være i den måde han opsøgte hende på. Det var tydeligt. Hun følte sig svigtet af ham.Efter Lea og hendes far var færdige med at skændes lå vi bare i sengen på hotellet. Jeg havde dårlig samvittighed. Lea græd. "Undskyld.. er du sur på mig?" Spurgte jeg hende. "Nej.. Du gjorde det rigtige.. "Sagde hun. "Jeg er ikke sur på dig.." Mere kunne hun ikke rigtig sige. Vi lå og snakkede lidt. En ting var sikkert. Ferien var ødelagt.