Kirkegården ( på dansk )

Hele historien

Jeg har lige sat mig ind i min bil, efter at jeg har været på arbejde, Og nu skal jeg ud på kirkegården, for at besøge min mor for første gang efter hendes død.

Efter at jeg er begyndt at køre, begynder alle billederne og ordene at svæve rundt, inde i mit hoved.

Det er første billede jeg ser er, min mor da hun lå i hospitalssengen, med slanger stikkene ud af kroppen.

Bagefter ser jeg et billede af hende, da hun lå i sin kiste.

Imens jeg ser de to billeder hører jeg ordene inde i mit hoved; kræft, død, sygdom, smerte.

Jeg ser disse billeder og høre disse ord, men også mange flere. Imens jeg er på vej op til kirkegården, men i det øjeblik at jeg holder bilen ud foran.

Får jeg en langt mere skræmmende tanke, hvordan vil det være at være der inde, på kirkegården, igen.

Efter at jeg er stået ud af bilen og er på vej op til indgangen, opdager jeg det er skræmmende lys jeg ser alting igennem.

På trods af at jeg udmærket godt ved, at der overhovedet ikke er så uhyggeligt, som jeg forestiller mig lige nu.

Efter at jeg er gået igennem kirkegårdslågen, føles det som om den knirker.

Alle skridtene jeg tager, føles ufattelig højt i mine ører og i tavsheden.

Og det føles som om at stilheden trænger ind på mig, som en fysisk vægt.

Men i det sekund jeg står foran min mors gravsten, bliver mine følelser så slemme, at jeg knækker sammen i tårrer.

Da jeg holder op med at græde, indser jeg at mit syn på kirkegården har forandret sig.

Alt hvad der før var uhyggeligt og trist, er nu smukt og fredfyldt. Og jeg bliver helt glad for at min mor er her, i dette smukke sted i alt evighed.

Efter at jeg har kigget mig om et par sekunder mere, lægger jeg min hånd ned på gravstenen, og fortæller min mor at jeg elsker hende og savner hende.

Og efter at jeg har fortalt hende det, rejser jeg mig op og begynder at gå ud af kirkegården igen.

Men denne her gang er jeg fredfyldt.