Writer's school

Krig (Dansk)

Man kunne høre vandhanen dryppe lavt. Den var gået i stykker for 2 dage siden, og det er 18 år siden krigen brød ud. Det eneste mad butikkerne havde tilbage var ostemadder, som jeg dog ikke kunne tåle på grund af min histaminintolerance. Jeg sultede hver eneste dag. Luftalarmssirenerne begyndte og man kunne høre bomber der faldt. Folk skreg overalt og der var hundegøen som hurtigt forsvandt. Stakkels hunde. Alle ambulancerne var allerede væk, og hospitalerne var blevet destruerede. Jeg havde allerede flyttet by 13 gange denne måned, men krigen var overalt i landet. Så hørte jeg endnu en bombe komme styrtende ned tæt på mig. Den var for hurtig til at jeg kunne nå at flygte da den sprang. Jeg accepterede min skæbne. Alle ville dø på et tidspunkt. Så blev alt sort og min krop føltes kold. Der var kun intethed foran mig og jeg kunne intet se. Jeg vidste at jeg var død nu. Jeg reflekterede over mit liv og tænkte på alle de ting jeg havde opnået. Alle de ambitioner var nu væk forevigt sammen med min familie som døde for 18 år siden da krigen begyndte. Dette er enden på Danmark. Det ved jeg. Det er alt sammen på grund af mig. Jeg fornærmede den mest magtfulde person i verden da jeg var 5, og fortrød det med det samme da hun erklærede krig mod mit land. Hun havde godt nok en kort lund. Farvel, grusomme verden. Jeg fortryder alt. At eksistere og at dø.