Jeg blev ved med at stirre på ham, indtil han kiggede på mig.
"Godt du er vågen smukke", "hvad skete der?" Han ignorede mit svar og blev bare ved med at gå... Jeg begyndte at kunne mærke smerterne i mit ben, mit hår flagerede og jeg følte jeg skulle kaste op. Han stoppede op ved en hule, og satte mig ned. Han var stille, og jeg måtte bryde tavsheden. "Hvem er du? Og hvorfor er jeg her?". "Du var såret, og jeg ville hjælpe dig, inden du forblødte."
Jeg skulle til at svare, men jeg nåede det ikke inden han pressede sine super bløde læber på mine. Han kyssede mig inderligt, jeg ved ikke hvorfor men jeg kyssede ham igen. Vi sad der og kyssede hinanden, indtil mit ben gjorde så ondt at jeg ikke kunne lade være, ,med andet end at skubbe ham væk og holde mit ømme ben.
Han nussede mit ben og kyssede det, det kildede og gjorde ondt samtidig.
Jeg begyndte at røre han krøller, de var brune og silke artig. "Hvad hedder du?" Jeg spurgte i håb om han ville svare mig, og ikke bare kysse livet ud af mig. "Jeg hedder Harry, jeg er en varulv og det var mig der bed dig" jeg blev temmelig forvirret. "HVAD! hvorfor skulle jeg bides, og er du en VARULV!". "Det har jeg jo sagt, ja jeg er en varulv og du er også." Han lød sur, og jeg blev mere forvirret da han sagde jeg også var en varulv. "Er jeg en varulv?" "Ja du er så, jeg bed dig imens jeg var varulv, og mine bakterier strømmede ind i dit blod, og nu er du en varulv ligesom mig."
Undskyld kapitlet er så kort, skriv i kommentaren hvis i vil have mere, og ja jeg bruger Harry styles, som den mystiske varulv. Og pigen finder i ud af senere, hvor vi går tilbage i tiden. Og finder ud af hvordan hun havnede på den mark.❤️
