Without you

ååhh Nej. Lukas!

Næste dag, føler jeg mig meget frisk. Jeg glæder mig helt, til at komme i skole igen. Så jeg skynder mig at gøre mig klar, og så cykler jeg i skole i dag. Jeg er ikke i særlig god form, så jeg bliver overhalet af en helt masse. Jeg bliver også Overhalet af min lære, det er lidt pinligt. Men, hvad så? Jeg kommer op på skolen, som en af de første, i min klasse.

Jeg kan se at Louise fra min klasse, sidder der hvor jeg plejer at sidde. "Har vil fået nye pladser?" spørger jeg.
"Ja" svare Louise.
"Hvor skal jeg sidde?"
"Derover" hun peger helt henne i den venstre side af lokalet. "Du skal sidde ved siden af Lukas" siger hun. Har vil fået en ny dreng i klassen? "Hvem er Lukas"
"Den nye dreng... Nåårrr. Du var der jo ikke i går. Vi fik af vide at han kom i dag" . et sekund efter hun havde sagt det kommer en dreng ind i klassen. Men... Nej! Det kan ikke passe! Det er ham Lukas.

Jeg kigger forbavset på ham. Han genkender mig. "Hej Julie" siger han smilende. "Kænder i hinanden?" spørger Louise. "Ja" svare jeg. Mig og Lukas var engang kærester, på vores gamle skole. Jeg var ikke sådan VILDT forelsket i ham. Vi nåede aldrig at slå op, før jeg flyttede skole, og vil holdte ikke kontakten. Han kommer hen og kysser mig på kinden. Jeg bliver vidt overrasket, jeg troede ikke at der var mere mellem os. Men... Jeg gisper et lille"hvad". Jeg kan se at det kommer bag på ham. "Hvad?" spørger han" er vil ikke kærester?"
"Jo. Jeg mener. Nej... Men... Vil har jo ikke, snakket med hinanden i et år. Så jeg troede..." jeg kan ikke finde ud af hvad jeg skal sige.
"Siger du at vil ikke er kærester?" råber han næsten, idet William kommer ind ad døren.
"Det ved jeg ikke" jeg kan slet ikke finde mig selv. Jeg kigger frem og tilbage, mellem Lukas og William.
"SVAR"

jeg bliver alt for stresset, af den her situation, at jeg bare råber "NEJ" og løber ud ad døren og udenfor. Jeg går ind i en lille rekke af træer. Og klatre op i et der er let at komme op i. Jeg kan høre, at der er en der kommer, men jeg enorere (staves) det bare. Pludselig kommer Liv op i træet."hvordan viste du at jeg var her?" spørger jeg undrende." det ved jeg bare" siger hun og smiler. Pludselig er hun herlt alvorlig" Louise har fortalt mig, hvad der er sket". Jeg kigger lidt trist ned i jorden, selvom jeg ikke ved hvorfor jeg bliver trist over at Liv ved det." jeg kan godt forstå, at du gerne bare vil væk. Men nu bliver det bare akavet, næste gang du ser, både Lukas og William" hun lyder så vis når hun sidder der og siger, sådan noget. Sådan er hun. Hun er vis i sådan nogle situationer. "Jeg ved det godt, men jeg ved ikke hvad jeg skulle have sagt" siger jeg sørgmodig til mit forsvar." så lad vær medf at sige noget...

________________________________________________________________________________________________________________________
Forfatter besked:

Hvad mon der sker næste gang, hun møder Lukas og William?

Jeg er glad for at i læser min bog hvis der er nogen der gør ;-)