"Hyyl..." Åh den bedste følelse i verden! Når man lige har fanget en stor & tyk harre, & man sidder der & æder, når man kan mærke blodet i mundvierne.
Jeg var bare så energisk, det var fuldmåne & den bedste én af slagsen, det var nemlig ikke nymåne i morgen. (Nymåne er en "ny" måne der kommer efter fuldmåne & der plejer Myrinaulve at være meget tratte & sultende.)
"Knæk" hvad var det?! Jeg begyndte at knurre, men holdt inde & jeg mindede mig selv på, at det først var fuldmåne i aften. (& først der bliver jeg en ulv)
"Hyl... Hyl... Hyl..." Var der andre ulve end mig??
Der kom en skikkelse det var en menneske-skikkelse.
Her stank af kemikalier!
"Hyl..." Begyndte jeg for at forsvare min mad.
"Shh... Jeg er ligesom dig, stol på mig." Sagde skikkelsen.
"(Knurre) hvem er du??" Spurgte jeg.
"Shhh du er i udkanten af skoven, tæt på en skole! Jeg er det samme som dig" hviskede hun.
"EN ULV?!?!" Råbte jeg.
"Shh... Men ja" hviskede hun.
"DU ER IKKE MIN ALPHA!!" Råbte jeg!
"Okay, okay!" Hviskede hun, & bøjede sig for mig.
"Vi må se at komme væk inden fuldmånen" hviskede hun, & så løb vi over de små bakker, dækket med døde blade.
---------------------------------------------
Hej alle mine dejlige læsere❤️ jeg ved godt at det første kapitel blev meget kort, men jeg lover at de andre bliver længere!!❤️❤️ (husk & læs kap. 2)❤️
YOU ARE READING
Ulvesind
WerewolfPigen Varana er en såkaldt Myrinaulv; en 'varulv' der er blevet forvist fra sin flok. Da Varanas mor skulle føde var det fuldmåne & kunne derfor ikke få lov til at transformer på hospitalet. Så forsvandt hun (Varanas mor). En dag kommer der en pig...
