my new life | liam payne fanfic

Home!

Emma's synsvinkel

mine øjne er tungere end 10 store sten. jeg har næsten grædt dem ud. jeg har ikke forladt min seng i 3 dage snart, eller jo for jeg har været på toilettet og sådan, men ikke noget mad. jeg har slet ikke været sulten. alle de ting jeg har gennem gået har selvfølgelig været hoved emnet for alle aviser i hele verden. det føltes det i hvert fald som om. pressen har slået lejr ude foran mit hus hvor sjovt er det lige. det er meningen at jeg skal starte i skole igen på mandag, men hvorfor egentligt. jeg har ligesom ikke brug for min eksamen lige nu. jeg har bare brug for min seng. tårende triller stille ned af mine kinder da min mor kommer ind på værelset " Emma.... du kan ikke bare sidde i din seng hele dagen eller hele ugen for at være mere præcis " hun ser så frisk ud. efter alt det med kræften, har jeg kun hørt positive ting fra hende. hun nyder livet ikke noget med at gå og være sur og tvær. hendes klasse er også rigtig glad for at have hende tilbage. " jeg havde tillid til at han elskede mig, men alligevel har han brug for at være sammen med Natasja hele tiden og gå rundt for at flirte med hende " hun sætter sig på min senge kant " måske skal Liam bare havde en lille opfriskning af hvad det er han har mistet " en opfriskning, som om han overhovedet gider at tænke på mig " hvad mener du egentligt med en opfriskning? " hun begynder at smile " ja altså du viser ikke rigtig at du har det fint med det her brud jo " " jeg har det jo heller ikke spor fint med at han bare er sammen med andre "

" det ved jeg godt, men det kan være du bare skal udstråle at du er kommet over det. gå ud og fest med dine venner have det sjovt i stedet for at ligge her, så kan det være at han for øjnene op for hvad han har mistet " hvorfor er det at min mor er så klog. måske burde jeg komme ud af min seng " tak mor, så tror jeg at jeg vil gå i bad. vi kan måske tage ud at spise i aften? " selv om tanken er smart kan jeg godt fornemme at det bliver den største udfordring i mit liv. at lukke mine følelser ude. lade som om det ikke rør mig. for det gør det virkelig. jeg kan ikke forestille mig ikke at kunne ringe til Liam fordi jeg savner ham eller ikke at kunne grine når han gør noget dumt. hele mit forhold er i medierne alle steder. det værste er nok at folk tror Liam slog op med mig.

jeg finder det tøj jeg vil have på tager det med ud på badeværelset og tænder for vandet.

jeg kunne havde stået inde under bruseren i 100 år, men før eller siden måtte jeg jo tage mig sammen. jeg åbnede døren tog sol briller på og BUM jeg blev nærmest blændet af alle lysende.

———————————————————————

Hej mennesker!

endnu et kapitel der er lidt tidspring for jeg kunne ikke forestille mig hvordan det skulle ende med at blive godt hvis Emma sad og græd hele kapitlet igennem håber i kan lide det

- Cecilie <3