Ida og Sania
Hun kom shit sagde alle de firkantede kanel snegle. Nu skal vi bare finde grotten og så er vi i sikkerhed. Men på vejen derhen kom der en Bjørn med abe øre og vi blev nød til at løbe så meget som vi kan. Kanelsneglene løb så meget de kunne for at nå hen til grotten, og håbede på, at heksen der havde forbundet dem ikke ville finde dem og gøre dem til noget værre. Ja, de havde arme og ben, for de var engang mennesker, men de blev forbundet og blev til kanelsnegle. Nu lever de i frygt for den onde heks, og håber på, at der var nogen der kunne bryde forbandelsen.
Efter at de var blevet spist af bjørnen lå de bare inde i maven på den og overvejede hvordan de skulle komme ud, men så gik det op for dem den nemmeste måde var at komme ud som afførring det var de ikke meget for men det virkede nu galt det bare om at komme tilbage til grotten, men det var lidt svært eftersom de var smurt ind i lort.
Bjørnen greb ud efter kanelsneglene igen, tog dem, og skulle til at spise dem. De slap ud ved at en af dem lavede karatespark på den og ramte den lige i kæben så den sked over det hele, og gæt hvad? Ved synet af lorten blev de kureret og levede lykkeligt til deres dages ende.
SLUT
