Pretty Boy

Altid

Jeg løb op på mit værelse så hurtigt jeg kunne, jeg kunne ikke klare det her mere. Jeg fandt er barberblad og begyndte at skære i mit håndled, der dryppede blod ned på gulvet. Jeg kunne høre at der var nogen der bankede på døren, men jeg ignorerede det. Jeg lagde barberbladet fra mig og lagde mig under dynen, der var blod overalt men jeg var ligeglad. Tårerne trillede ned af mine kinder og ned på puden, alt var lige meget nu. Jeg kunne stadig høre at det bankede på døren, jeg var vel nød til at rejse mig. Jeg gik langsomt ned af trappen mens jeg støttede mig til gelænderet, jeg nåede hen til døren og åbnede den. Der stod både Harry og Niall, de kiggede begge på mig med urolige blikke. "Hvad laver i her" sagde jeg med sløset stemme. "Zoe dine håndled" sagde Harry med skælvende stemme. Lige da han sagde det brød jeg sammen, hvad havde jeg gjordt. De hjalp mig begge op på mit værelse, Niall hentede en klud og tørrede blodet væk fra mine håndled. "Zoe du må aldrig gøre det igen, høre du mig aldrig. Du må ikke skade dig selv, jeg...jeg holder for meget af dig til at se at du ødelægger din krop" sagde Harry mens en tårer trillede ned af kinden på ham. Niall sad og trippede lidt med sin fod, han var rasende kunne man tydeligt se. "Jeg flækker hoved på ham næste gang jeg ser hans grimme fjæs" sagde han til sig selv, men højt nok til at jeg kunne høre det. "Hvad laver i egenligt her?" Sagde jeg med svag stemme. "Vi kunne bare føle at der var noget galt" sagde Harry. Han tog min hånd og satte plaster på. "Vil i blive hos mig, ligegyldigt hvad der sker" de kiggede begge på mig "altid" sagde de i kor.
Jeg lagde mig længere ned under dynen og faldt i søvn.

da jeg vågnede var det blevet mørkt. Jeg kiggede på mit ur, 21.32. Jeg kunne høre nogen nede køkkenet, så jeg rejse mig og gik der ned. Der stod Niall med forklæde på og var igang med at bage brød, Harry stod og stegede bacon. "Zoe du vågen, maden er næsten færdig" sagde Niall. "Hvorfor laver i så meget" sagde jeg imens jeg satte mig på en stol. "Louis og Liam kommer over, vi vil muntre dig lidt op". Jeg prøvede at tage et stykke bacon som lå på bordet men Harry viftede min hånd væk. " Nope, vent til alt er færdigt" grinte han. Det bankede på døren så jeg gik hen og åbnede, der stod Liam med en buket roser og Louis med en bamse. "Kom da ind" sagde jeg. De gav mig tingende og jeg sagde tak, jeg fandt en vase og satte roserne i. "Så der mad" kunne jeg høre Niall råbe. Jeg gik ned i spisestuen, alt stod parat til at vi kunne sætte os. "Sæt jer da ned" sagde Harry og det gjorde vi. "Zoe her er din bacon" sagde han og gav mig en tallerken. Jeg fniste og tog et par stykker. Vi sad og snakkede hele aftenen, lige indtil klokken blev 23.28. Drengene tog hjem og jeg gik op på mit værelse. Jeg tog barberbladet som lå på bordet og smed det ud, det havde jeg ikke brug for mere. Jeg tog mit nattøj på og lagde mig til at sove.

"Harry stop det" skreg jeg, men han hørte ikke efter. Han tog hårder fat om min Hals. "Jeg troede du var anderledes, men du er prasis ligesom Luke" sagde jeg halvkvalt. "Nej Zoe ,jeg er værre" grinte han. Jeg vågnede med et set, det var bare en drøm. Jeg kunne mærke at jeg havde grædt, værste drøm ever. Jeg kikkede på mig ur, den var 7:24 . "Fuck jeg kommer forsent" sagde jeg imens jeg skyndte mig at finde noget tøj frem. Jeg skyndte mig at tage det på og gik hen til mit spejl, jeg så hæslig ud. Jeg satte mig ned og fandt min foundation frem, bagefter pudder også mascara. Jeg løb ned i køkkenet, der stod stadig noget brød fra igår så det snubbede jeg. Jeg kiggede på mit ur igen 7:47, jeg skyndte mig ud af døren og i løbet af 10 min var jeg der. Jeg gik hen til mit skab og fandt mine bøger frem, jeg tog dem og lagde dem i min taske. "Hvordan har du det Zoe" lød det bagfra mig. Jeg vendte mig om og væltede næsten ind i Niall. "Det går fint, hvor er Harry??". Niall stod og trippede lidt, jeg kunne se på ham at der var noget galt. "Niall, sig hvad der er galt" sagde jeg med nervøs stemme. "Ehm...ja..igår så...." Fik han stammede frem. "Jeg siger det bare som det er, Harry blev kørt ned og nu ligger han på hospitalet og de ved ikke om han overlever." En tårer trillede ned af hans kind. Jeg vidste ikke hvad jeg skulle gøre, jeg stod bare og stenede. "Niall...plizz...sig st det er en joke" jeg kiggede over på ham, men han rystede på hovedet. "Nej....nej..." Jeg tabte min taske, alt gik bare under for mig. "Niall...nej...nej..." Jeg prøvede st sige at det ikke kunne ske, men jeg græd for meget. "Zoe....vi kan køre op til ham" sagde Niall for at prøve at trøste mig. Jeg sagde ikke noget, men tog bare min taske og gik udenfor. "Hvilken en er din bil?" Snøftede jeg. "Den grønne". Jeg satte mig ind og vi kørte, vi kørte så hurtigt vi kunne. Da vi nåede til hospitalet skyndte jeg mig ud af bilen, jeg gik indenfor og direkte hen til informationen. "Harry....Harry styles" sagde jeg med skælvende stemme til damen på den anden side af glasset. "Etage 5 stue 7, er du hans søster?. Han må kun få besøg af familie." Jeg nikkede straks på hoved selvom det var en løgn. "Så kan du bare gå op til ham, men din ven må blive" jeg kiggede om på Niall. "Jeg beder dig, jeg kan ikke klare at se min...Bror uden at Niall af der" hun nikkede. Vi skyndte os hen til elevatoren, jeg trykkede på 5 og så gik vi op af. "7...hvor er stue 7" hviskede jeg til mig selv. "Her Zoe" Niall pegede på en dør. Vi gik ind og der lå han, jeg kunne næsten ikke genkende ham. "Hej fru styles, Hej hr styles" sagde Niall. De sad ved Harrys side, de sagde ikke noget men kiggede bare. "Vil han klare den" sagde jeg lidt for højt. "Du må være Zoe, Harry har snakket så meget om dig. Desværre søde, vi ved ikke mere end du gør" sagde Fru styles
Jeg gik over til sengen, jeg tog fat i hans hånd men gav hurtigt slip igen. Den var helt kold. "Harry, du kan ikke forlade mig. Du lovede du altid vil være hos mig....altid" en tåre trillede ned af min kind. "Zoe, jeg tror at det er Bedst vis du tager hjem. Jeg ringer til Niall vis der sker noget" sagde fru Styles. Jeg nikkede, Niall tog min hånd og vi gik ud til bilen. Vi sagde ikke noget hele vejen hjem, vi sad bare og kiggede. Vi nåede til mit hus og vi steg begge to ud, jeg låste op og vi gik ind i stuen. Vi sad bare og stenede begge to. "Du forelsket i ham, er du ikke" sagde Niall. "Joh...". Endu en tåre ramte min hånd. Der gik flere timer hvor vi bare sad og stirrede, Der var noget der vibrerede, vi kiggede begge på Nialls mobil som lå på bordet. "Så tag den da" halvråbte jeg, han skyndte sig at tag den. "Det Niall....ja....det jeg glad for at høre....hvornår kan vi komme og besøge ham....så kommer vi nu" Niall smilte til mig. "Han er lige vågnet".