Leger med mine følelser ~ En Lyngby BK fanfiction

Kapitel 4

Lucas Heys synsvinkel

26. april 2024

Jeg tørrede tårerne væk, og forsøgte at stoppe dem for at fortsætte. Jeg tog dybe og langsomme indåndinger. Ind, og ud. Jeg gnubbede let på min nakke, hvor jeg stadigvæk kunne mærke det fra i går. Det er ikke fordi at de faktisk prøvede at slå mig ihjel, for det vil sætte et ret skidt lys hen på FCN, at en spiller er blevet kvalt til døden af en anden. Nogen gange når de er meget sure kan de godt finde på at prøve at kvæle mig. Nogle gange ville jeg ønske at jeg faktisk havde blevet kvalt ihjel, og nogle gange tænker jeg på bare at hænge mig selv. Lige pludselig lyste min telefon op igen. Jeg samlede den forsigtigt og så en til besked fra Tochi. 'Er du stadig vågen?' stod der i beskeden. 'Ja, hvorfor?' skrev jeg, som om at jeg ikke lige havde tænkt selvmordstanker. Jeg sukkede dybt og ventede på at han skulle fortsætte. 'Vi fik ikke planlagt hvornår vi skulle mødes. Nogle idéer?' spurgte han. 'Det synes jeg bare at du skal vælge.' svarede jeg, som egentlig fortrød at jeg overhovedet havde sagt ja til det. 'Hvad med den 30?' skrev han. Jeg kiggede på den nuværende dato, og lagde mærke til at det var om 4 dage. Jeg sukkede igen og svarede 'Okay'. Tochi skrev ikke mere, så jeg lagde min telefon væk igen. Mit hoved gjorde ondt, men jeg er ikke sikker på årsagen. Måske fordi jeg lige har kigget på skærm, eller måske på grund af slagene som jeg har taget på det seneste- også i går. Jeg stillede mig langsomt op og faldt ned i min seng. Jeg sukkede endnu en gang. Jeg har ubeskrivelige følelser om livet i øjeblikket. Så ubeskrivelige er de nok ikke dog. Jeg har lyst til at dø hele tiden på grund af den måde jeg bliver behandlet på henne i Nordsjælland. Men... alle mine venner i Lyngby behandler mig så godt at jeg kunne græde af glæde. Altså, jeg græder hele tiden hvor det ikke er glæde, men det er ikke det samme. Men Tochi... åh Tochi fucking Chukwuani... Min bedste ven, som altid kun vil se mig som sin bedste ven, som jeg også er tvunget til at se som min bedste ven. Men som jeg egentlig godt vil være mere end bare venner med. For fuck, hvor jeg elsker ham. Men hvis han nogensinde ville finde ud af det, så ville det venskab være forbi. Han ville totalt ignorere mig, og så ville det lede til at jeg blev mere deprimeret, hvilket ville lede mig til flere selvmordstanker, hvilket ville lede mig til faktisk at slå mig selv ihjel!! Rolig. Tag det roligt Lucas. Træk vejret... Ja... sådan der. Jeg vendte mig om så jeg lå på ryggen, siden at jeg automatisk fik en dårlig fornemmelse ved at ligge den modsatte vej. Gæt engang hvorfor. Selvfølgelig fordi at det er den vej jeg vender når de... hold nu op med at tænke på det Lucas. Slap af.